Finansministeriet nikker ja til potentiel postredning

Finansministeriet har vurderet, at det ikke vil stride mod EU-reglerne, hvis staten bruger penge på at redde PostNord. Det skriver DR, der har fået aktindsigt i et notat fra ministeriet.

PostNord står i en dyb krise. Selskabet har tabt milliarder på grund af faldende postmængder og underskudsgivende forretningsområder. Samtidig står virksomheden med tusinder af ansatte på tjenestemandskontrakter.

Derfor har PostNord meddelt sine ejere - den danske og svenske stat - at man skal bruge 2,3 milliarder kroner til at omstille forretningen og blandt andet komme af med mange af tjenestemændene.

Mens politikerne stadig arbejder på, hvad der skal gøres, har Finansministeriet altså vurderet, at det ikke er imod EU's regler for statsstøtte at give den tidligere postkasserøde nu blå organisation en hjælpende hånd.

Michael Herbing, der forsker i statsstøtte ved Københavns Universitet, siger, at situationen er set før.

- Det er jo et politisk spørgsmål, om man ønsker at hjælpe PostNord med det her.

- Men der er i hvert fald en mulighed for, at man kan betale nogle penge til PostNord til at dække de her pensionsydelser.

- Det er noget, som man har set før, og det er meget sammenligneligt med den her PostNord-situation, siger han til DR Nyheder.

DR beretter, at stater gerne må afhjælpe statsejede selskabers strukturelle problemer, som eksempelvis de dyre tjenestemænd.

- Der er argumentationen fra EU, at PostNord blot får afhjulpet en strukturel ulempe.

- Man stiller dem egentlig bare på samme vilkår som deres konkurrenter, hvor de i dag er dårligere stillet, fordi de har de her tjenestemænd ansat, forklarer Michael Herbing til DR.

Den politiske løsning for PostNord lader vente på sig, da det skal afgøres, om den svenske stat skal være en del af redningen.

Det er nemlig i høj grad den danske del af PostNord, der bløder.