Finanssektoren mødes om presset landbrug efter tørke

Finans Danmark, der er brancheorganisation for landets banker og realkreditselskaber, holder et ekstraordinært bestyrelsesmøde mandag for at drøfte de problemer, som landbruget står i efter sommerens massive tørke.

Tørken kan sende et i forvejen presset landbrug ud over kanten, da den er gået hårdt ud over afgrøderne.

- De danske banker og realkreditinstitutter er meget opmærksomme på, at dansk landbrug står i en helt særlig situation, skriver Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark, i en kommentar.

- Vi har allerede en god og tæt dialog med Landbrug & Fødevarer, og bestyrelsen i Finans Danmark mødes mandag morgen til et ekstraordinært møde for at drøfte situationen.

Landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, har advaret om, at tørken vil koste landbruget over 6,4 milliarder krone og potentielt kan sende 300 landbrug ud i konkurs.

Derfor ønsker Landbrug & Fødevarer en markant og permanent sænkelse af skatterne for danske landmænd.

Hos Finans Danmark, hvis medlemmer har store lån til landbruget, siger Michael Rasmussen, at man gerne vil bidrage til at hjælpe de trængte landmænd.

- Tørken rammer forskelligt fra landmand til landmand, og det vil af den grund også være forskelligt, hvad de berørte landmænd har brug for.

- Vores udgangspunkt som sektor vil derfor være individuelle løsninger. Landbruget er vigtigt for Danmark, og vi vil gerne bidrage til at få så mange som muligt godt igennem, skriver formanden.

Tidligere fredag fortalte Jesper Sølver Schou, lektor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, at han ikke mener, at tørken var et godt argument for permanente skattelettelser til landbruget.

Han har kigget på, hvor meget landbrugets indtjening har svinget de seneste otte år.

Her ligger de estimerede 6,4 milliarder kroner fra tørken inden for den variation, som landmændene i øvrigt er vant til at blive mødt med fra år til år.

- Det er ikke på grund af tørke, de her udsving sker, men især på grund af ændringer på verdensmarkedspriserne. Men selvfølgelig også udbytteudsving fra år til år, siger lektoren.