Fire medarbejdere på Nykøbing Sygehus er blevet fyret på Nykøbing Sygehus for at fjerne medikamenter fra sygehuset.
Fire medarbejdere er blevet fritaget fra tjeneste og er indstillet til bortvisning fra Nykøbing Sygehus for brud på retningslinjer for udlevering af medicin, skriver Ragion Sjælland i en pressemeddelelse.
Der er tale om tre sygeplejersker, der gennem tre uger har fjernet medikamenter fra sygehuset til brug for den fjerde.
- Det er et meget alvorligt brud på regler og retningslinjer, og ikke mindst tillid. Derfor skred vi øjeblikkeligt til handling, oplyser Sygehusdirektør Svend Skov Jensen.
- Jeg er meget tilfreds med, at vores systemer virker, og at forholdet blev opdaget, tilføjer han.
Uregelmæssighederne blev opdaget den 4. november, og de pågældende blev fritaget fra tjeneste umiddelbart derefter.
Det drejer sig om en mindre mængde smertestillende medicin.
Embedslægen er inddraget i sagen.