Annonce
Erhverv

Flere boliger sælges fra skuffen

Stor rift om de ledige boliger har fået mange til at skrive sig op i køberkartoteket for at få et forspring, når der bliver sat en bolig til salg, siger Dennis Frederiksen. Foto: Flemming Keith Karlsen

Mange boliger på Lolland-Falster bliver solgt direkte fra ejendomsmæglerens skuffe og når aldrig at komme officielt til salg.

Det er langt fra alle boliger, der bliver solgt, som har været sat officielt til salg.

Det viser en opgørelse over antallet af skuffesalg, som er lavet af ejendomsmæglerkæden Danbolig.

I Guldborgsund Kommune er antallet af solgte boliger fra skuffen steget med 50 procent det seneste år sammenlignet med året forinden. I Lolland Kommune er tallet hele 62 procent.

Den store stigning mærkes hos Danbolig på Lolland-Falster, hvor indehaver Dennis Frederiksens mæglere sælger mange boliger som skuffesalg.

- Det seneste år har der været ekstraordinært mange købere i markedet og færre boliger at vælge mellem. Det har skabt en stor rift om de ledige boliger og fået mange til at skrive sig op i køberkartoteket for at få et forspring, når der bliver sat en bolig til salg, siger Dennis Frederiksen.

Begrebet skuffesalg dækker over, at boligen ikke bliver annonceret på nettet eller i avisen og ikke får registreret liggetid.

I stedet bliver boligen noteret i mæglerens køberkartotek og matchet med de købere i kartoteket, hvor boligen passer med deres ønsker til pris, størrelse, stand og beliggenhed.

- I øjeblikket vælger mange at sætte til salg som skuffesalg, så når køberne tilmelder sig køberkartoteket, får de adgang til et stort udvalg af boliger og er samtidig i konkurrence med færre købere. Det er en stor fordel i det nuværende marked, hvor der er mange købere om buddet, siger Dennis Frederiksen.

- Det kommer an på den enkelte bolig, om skuffesalg er en fordel for sælgeren, men i de fleste tilfælde vil et traditionelt salg med fuld synlighed give det bedste salgsresultat. Det giver større sandsynlighed for et hurtigt salg og en god pris, når boligen er synlig for alle potentielle kunder, tilføjer han.

Går godt på markedet

Hos Danbolig er antallet af skuffesalg steget med 29 procent på landsplan det seneste år og 32 procent de seneste to år.

Ifølge boligøkonom fra Nordea Kredit Lise Nytoft Bergmann er det stigende antal skuffesalg et udtryk for, at det generelt går godt på boligmarkedet.

- Det går stærkt i det nuværende marked, og det sætter boligsælgerne i en gunstig situation, hvor de kan undgå opmærksomheden ved at have boligen annonceret til salg offentligt og kun vise deres bolig frem for udvalgte købere, siger hun og tilføjer.

- Skuffesalg giver sælgerne mulighed for at teste markedet af uden at tælle liggedage eller lade hele kvarteret vide, at familien går i flytteplaner. Det giver sælgerne en diskretion omkring salget af deres bolig, som mange foretrækker, siger hun.

  • Stor rift om de ledige boliger har fået mange til at skrive sig op i køberkartoteket for at få et forspring, når der bliver sat en bolig til salg, siger Dennis Frederiksen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang