Flere dommere skal nedbringe lange ventetider i retssystemet

12 nye dommere skal være med til at rette op på den negative spiral, der får sagsbehandlingstiderne i det danske retssystem til at stikke af.

Det mener regeringen, der vil ændre retsplejeloven, så der i fremtiden skal være 37 i stedet for 25 såkaldte puljedommere.

Puljedommerne udgør en slags buffer for de 250 faste byretsdommere og placeres som regel ved de retter, der er mest plaget af de lange ventetider.

Det har efterhånden været kendt i årevis, at sagsbehandlingstiderne er vokset betydeligt.

Derfor er det også en prioritet for regeringen af få vendt udviklingen. Det siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

- Retssikkerhed er også at få sin sag afgjort inden for en rimelig tid, siger han.

- Derfor har jeg - efter dialog med partierne i de igangværende forhandlinger om en ny flerårsaftale for domstolene - for to dage siden fremsat et lovforslag.

- Det skal øge antallet af byretsdommere fra primo 2024, så vi kan få 12 nye dommere i gang med at bekæmpe sagsbunkerne.

Det er dog langt fra tilstrækkeligt, hvis man vil problemerne med fortsat stigende ventetider til livs, siger han.

- Lige nu er vi i gang med forhandlingerne om en ny flerårsaftale for domstolene, siger han.

- Mit håb er, at vi sammen med de øvrige partier bliver enige om nogle solide økonomiske rammer for domstolene, som forhåbentligt giver mulighed for at øge antallet af dommere yderligere i løbet af de kommende år.

Ministeren sætter ikke et konkret tal på, hvor meget dommerstanden på sigt skal vokse. Det er noget af det, man forhandler om i øjeblikket.

I første omgang forventes det - hvis lovforslaget vedtages - at de nye dommere især skal allokeres til byretterne i Aarhus og Glostrup.

Begge steder har det til fælles, at de er særligt udfordret af lange ventetider, lyder det fra Justitsministeriet.

De 12 nye byretsdommere forventes at blive udnævnt i begyndelsen af 2024, hvis lovforslaget bliver en realitet.

/ritzau/