Annonce
Erhverv

Flere passagerer og større overskud for Scandlines i 2022

Scandlines fik i 2022 løftet omsætningen og selskabets overskud til niveau, der minder om tiden før coronapandemien. (Arkivfoto). Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Rederiet Scandlines arbejder sig tættere på passagertal fra før corona. I horisonten lurer Femern-slagsmål.

Der var flere passagerer tilbage på skibene i 2022 for rederiet Scandlines, og selv om antallet ikke helt nåede samme niveau før coronapandemien, lignede bundlinjen igen tiden før pandemi og rejserestriktioner.

Det fremgår af Scandlines' regnskab for sidste år.

Scandlines står for to færgeruter mellem Danmark og Tyskland, Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden, og ejer desuden uden havneområderne i Rødby, Gedser og Puttgarden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor tog det i den grad vinden ud af Scandlines, da coronapandemien fra 2020 medførte rejserestriktioner. Siden da har rederiet kæmpet med at få passagertallene op på 2019-niveau.

Selv om 2022 kun nåede op på 6,1 million passagerer og ikke de 7,2 millioner fra 2019, er der takter i 2022, der vækker glæde hos Scandlines-topchef Carsten Nørland.

- Den solide tilbagevenden i 2022 medførte rekordhøj fragtvolumen og en højsæson i fritidssegmentet i løbet af sommeren, som overgik niveauet i 2019, inden covid-19, siger han i forbindelse med regnskabet.

I begyndelsen af 2022 var der dog stadig coronarestriktioner, hvilket var med til at holde årets passagertal tilbage.

Samtidig var omsætning og overskud tilbage på et niveau, der mindede om tiden før corona.

Omsætningen på 463 millioner euro, hvilket svarer til lidt under 3,5 milliarder danske kroner, var tæt på de 475 millioner euro eller lidt over 3,5 milliarder kroner fra 2019.

Bundlinjen med et overskud efter skat på 124 millioner euro svarende til 924 millioner kroner var endda marginalt bedre end i 2019.

Selv om Scandlines forventer, at 2023 vil give en moderat vækst i omsætning og overskud, er fremtiden ikke uden bekymringer for rederiet.

Scandlines har ved diverse domstole ført en kamp mod forskellige elementer i den kommende Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

I sit regnskab peger rederiet på, at både Scandlines og den danske stat har anket en afgørelse fra EU-Kommissionen, der satte et loft på den danske statsstøtte til Femern-projektet.

De anker burde finde en afgørelse i år, skriver Scandlines.

/ritzau/

  • PLUS Berlin vil have mere fart i Femern-projekt
    Scandlines fik i 2022 løftet omsætningen og selskabets overskud til niveau, der minder om tiden før coronapandemien. (Arkivfoto). Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem