Hvis trafikudbyderne skal betale mere for ydelserne hos DSBFirst, skal der laves et nyt udbud.
DSBFirst kan ikke få flere penge for sine ydelser hos de svenske trafikudbydere uden at forbryde sig mod udbudsreglerne.
- Udgangspunktet er, at det er problematisk, siger Steen Treumer, professor i udbudsret ved Københavns Universitet.
- Hvis der foretages væsentlige ændringer, og det vil det næsten i sagens natur være her, for at det kan hænge sammen, så er der en pligt til fornyet udbud, forklarer han.
Dermed tyder alt på, at togtrafikken over Øresund skal sendes ud i et nyt udbud, efter at en undersøgelse fredag konkluderede, at DSBFirst i bedste fald kommer til at få et underskud på 456 millioner kroner frem til den nuværende kontrakts udløb i 2017.
Hos DSB medgiver den konstituerede topchef Klaus Pedersen, at der skal flere penge i kassen fra svenskerne.
Dermed kan det være svært at se, hvordan kontrakten skal kunne genforhandles, så hullet på 456 millioner kroner lukkes, uden at man kommer i konflikt med reglerne.
- Fra den ene side sætter statsstøttereglerne grænser for, hvad du må få af støtte fra en offentlig ejer, forklarer Sune Troels Poulsen, lektor i statsstøtteret, udbudsret og konkurrenceret ved Københavns Universitet
- Og på den anden side kan du jo ikke have en situation, hvor man byder ind med priser, som ikke giver dækning for udgifterne, og så få et ekstra tilskud. Det er i strid med udbudsreglerne, konstaterer han.
Han afviser, at DSB og de svenske trafikkøbere kan aftale en højere betaling uden at sende kontrakten i et nyt udbud.
- Det er ret klart, at hvis du ændrer det økonomiske balancepunkt i kontrakten, så skal den genudbydes. Og hvis du giver højere vederlag, end det, der er budt ind med, så ændrer du det økonomiske balancepunkt, konstaterer juristen.
/ritzau/