AFSTEMNING: Folketidende.dks brugere er delt i to næsten lige store lejre, når det handler om troen på Nakskovs og Vestlollands fremtid. De fleste er dog optimimister.
Hvordan vil Nakskov og Vestlolland klare sig nu?
Det er et af de store spørgsmål ovenpå tirsdagens chok-melding om, at Vestas lukker vingefabrikken i Nakskov og fyrer alle 430 medarbejdere. Massefyringerne vækker grimme minder om dengang, værftet lukkede.
Men hvor slemt bliver det denne gang? Det er der delte meninger om, hvis man skal tro en afstemning blandt brugerne her på folketidende.dk.
Et lille flertal på 51 procent tror på, at området nok skal klare sig, men de mener også, at det kommer til at en årrække at skabe nye arbejdspladser i samme antal, som det, der nu er forsvundet.
42 procent er dog knapt så optimistiske. De tror, at lukningen af Vestas er begyndelsen til enden, og at der ikke længere er noget at komme efter på Vestlolland.
Seks procent tror modsat, at området nok skal komme på fode igen hurtigt.
Der er afgivet 251 stemmer ialt.