Annonce
Erhverv

Første flyrute i 20 år fra København til Afrika syd for Sahara åbner

Ethiopian Airlines påbegynder mandag en rute fra København til den etiopiske hovedstad, Addis Abeba. Det er første gang i 20 år, der er en direkte forbindelse mellem København og Afrika syd for Sahara. (Arkivfoto). Foto: Amanuel Sileshi/Ritzau Scanpix
Rute fra København til Addis Abeba åbner mandag. Lufthavnschef mener, det vil gavne dansk medicinalindustri.

Ethiopian Airlines åbner mandag en rute mellem Københavns Lufthavn og Etiopiens hovedstad, Addis Abeba.

Det er første gang i 20 år, at der er en direkte flyforbindelse mellem lufthavnen i København og det afrikanske kontinent syd for Sahara. Det oplyser Københavns Lufthavn.

Det er planen, at Ethiopian Airlines skal flyve mellem København og Addis Abeba fem gange om ugen. Der kommer en kort mellemlanding i Wien i Østrig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ethiopian Airlines er ejet af den etiopiske regering. Selskabet er ifølge Københavns Lufthavn det største flyselskab i Afrika.

Den 13. marts begyndte flyselskabet desuden at flyve en ugentlig fragtflyvning til den etiopiske hovedstad.

Ifølge topchefen i Københavns Lufthavn, Thomas Woldbye, har en bedre forbindelse til det afrikanske kontinent fra København længe stået på ønskelisten.

Særligt Ethiopian Airlines' fragtflyvninger mener han kan være til gavn for danske virksomheder. Det siger Thomas Woldbye i en pressemeddelelse fra januar.

Pressemeddelelse fra CPH

- Den direkte rute fra København vil give helt nye muligheder for danske virksomheder – og måske særligt for den danske medicinalindustri, siger han.

Thomas Woldbye uddyber i pressemeddelelsen, at flyselskabet særligt udmærker sig inden for netop fragt af udstyr til medicinalindustrien.

I 2022 eksporterede danske virksomheder varer og ydelser for lidt mere end 250 millioner kroner. Det er mere end en fordobling sammenlignet med 2017.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Samlet set er værdien af den danske eksport i 2022 blevet opgjort til knap 2000 milliarder kroner.

I november 2020 brød en voldelig konflikt ud i Tigray-regionen i det nordlige Etiopien. Konflikten var mellem den etiopiske regering og oprørsgruppen Tigrayfolkets Befrielsesfront (TPLF).

Den blodige konflikt har ligget stille siden begyndelsen af november 2022. Her indgik de stridende parter en fredsaftale efter to års krig.

Krigen har kostet et uoverskueligt antal menneskeliv og sendt over to millioner på flugt fra deres hjem. Millioner har desuden brug for nødhjælp.

I marts fjernede det etiopiske parlament Tigrayfolkets Befrielsesfront fra en officiel liste over terrorgrupper.

Senere samme måned blev et højtstående medlem af oprørsgruppen udpeget som leder af regeringen i Tigray-regionen.

Begge beslutninger er blevet anset som vigtige skridt mod mere fredelige tilstande i landet.

Rejsevejledningen fra det danske udenrigsministerium viser dog, at man stadig skal være varsom.

I en række regioner - herunder Tigray - frarådes alle rejser.

Ved rejser til hovedstaden bør man ifølge ministeriet være ekstra forsigtig.

/ritzau/

  • ETHIOPIA-HEALTH-VIRUS-VACCINE
    Ethiopian Airlines påbegynder mandag en rute fra København til den etiopiske hovedstad, Addis Abeba. Det er første gang i 20 år, der er en direkte forbindelse mellem København og Afrika syd for Sahara. (Arkivfoto). Foto: Amanuel Sileshi/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned og kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer