Annonce
Erhverv

Forbrugervagthund stævner bank for negative renter

Jyske Bank opkrævede negative renter for privatkunder fra 2019 til 2022. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Forbrugerombudsmanden stævner Jyske Bank for at have opkrævet negative renter uden kunders aktive accept.

Forbrugerombudsmanden er nu klar med sin stævning af Jyske Bank.

Banken bliver trukket i retten for at have opkrævet negative renter af sine kunder uden at have fået kundernes accept af det.

Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse torsdag morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Forbrugerombudsmanden har stævnet Jyske Bank for at få afklaret, om banken havde den fornødne aftaleretlige hjemmel til at indføre og opkræve negative renter på opsparingskonti uden kundernes aktive accept, lyder det i meddelelsen.

Videre siger forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen, at "når kunder indgår en aftale med deres bank, så kan banken ikke ændre væsentlige forhold i aftalen uden kundernes accept".

Hverken Forbrugerombudsmanden eller Jyske Bank ønsker at kommentere, hvor højt et beløb stævningen mod banken indebærer.

Jyske Bank var den første af en lang række banker, der fra 2019 til 2022 opkrævede negative renter.

Pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden

Stævningen har været længe undervejs.

I december 2022 skrev FinansWatch på baggrund af en aktindsigt, at forbrugerombudsmanden ønskede sagen for en domstol.

I en kort pressemeddelelse lyder det fra Jyske Bank, at banken er uenig med Forbrugerombudsmanden og nu vil læse stævningen. Herefter vil der komme en uddybende kommentar.

Ordførende direktør Anders Dam fra banken sagde til Finance Watch i 2022, at Jyske Bank var berettiget til at opkræve negative renter.

- Det fremgår således klart og tydeligt af aftalegrundlaget, at renten er variabel, og at renten kan ændres under en række nærmere beskrevne omstændigheder og frister for varsling, sagde Anders Dam til mediet.

Christine Toftegaard Nielsen har tidligere udtalt, at sagen handler om principielle spørgsmål. Det er derfor, hun vil have den for en domstol.

Ifølge mediet Finans er tilsynsmyndigheden Finanstilsynet ikke enig i forbrugerombudsmandens vurdering. Det fremgår af et notat.

PRM fra Jyske Bank

Ombudsmanden og Finanstilsynets uenighed består i, om negative renter er et gebyr eller en rente. Ombudsmanden mener, at det er et gebyr.

- Ifølge lovgivningen har alle ret til nogle særligt enkle former for lønkonti, så man kan modtage sin løn og betale sine regninger, siger Christine Toftegaard Nielsen.

- Efter vores opfattelse følger det af denne lovgivning, at bankerne ikke kunne opkræve negative renter for indlån på sådanne konti, men kun opkræve betaling af rimelige gebyrer.

/ritzau/

  • Jyske Bank hævede overskuddet en smule i 2017
    Jyske Bank opkrævede negative renter for privatkunder fra 2019 til 2022. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder