Annonce
Erhverv

Forhandlere: Store bededag-slagsmål bør ikke udløse konflikt

Fredag har CO-Industri (ved Dansk Metals Claus Jensen og 3F's Mads Andersen fra venstre) og Dansk Industri (ved Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen og viceadministrerende direktør Kim Graugaard fra højre). Foto: DI/CO-industri/Free
Store bededag er et politisk anliggende og bør ikke blokere for en overenskomst ifølge industriens parter.

Spørgsmålet om en afskaffelse af store bededag er et politisk spørgsmål. Det bør derfor ikke stå i vejen for at aftale en overenskomst.

Det mener Dansk Industri og CO-Industri, der forhandler på industriens område.

I en fælles erklæring fra de to parter fredag skriver de:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Både medarbejdere og virksomheder skal vide, at vi værner om det danske arbejdsmarked og den aftalemodel, som har tjent vores samfund så godt i så mange år.

- Derfor forhandler vi ufortrødent videre. For ligegyldigt hvordan man ser på spørgsmålet om store bededag, er det i alle danskeres interesse at undgå en skadelig og kostbar storkonflikt.

Teksten fremgår af de to topforhandleres sociale medier.

For lønmodtagerne og CO-Industri er det Claus Jensen, der til dagligt står i spidsen for Dansk Metal. Samtidig har Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, lagt teksten ud på sin Twitter-profil.

Industrien har oftest en særlig rolle i overenskomstforhandlinger. Det er som regel industriens område, der når den første aftale - det der kaldes et gennembrudsforlig.

Regeringen vil fjerne store bededag som helligdag.

Det har skabt vrede i fagbevægelsens bagland, da man her betragter det som en indgriben på det danske arbejdsmarked, uden at arbejdsmarkedets parter er blevet hørt.

Til DR har flere topfolk i fagbevægelsens bagland fortalt, at den frustration meget vel kan blive kanaliseret over i, at medlemmerne stemmer nej til en overenskomst.

Hvis parterne ikke finder en løsning, udløser det en storkonflikt.

Selv har Claus Jensen kritiseret regeringen for at angribe den danske aftalemodel på arbejdsmarkedet.

Men i erklæringen opfordrer han til, at det ikke resulterer i en storkonflikt.

- Det er ikke nemt, for der er rigeligt at diskutere omkring bordet. Og det er heller ikke just nogen overraskelse, at vi ser forskelligt på spørgsmålet om store bededag, står der i den fælles erklæring.

- Men efter dagens forhandlingsmøde har vi først og fremmest genbekræftet hinanden i, at politiske anliggender hverken må eller skal komme i vejen for at nå en aftale.

Udtalelsen bekræfter, hvad Lars Sandahl Sørensen sagde på et pressemøde 4. januar ved starten af forhandlingerne.

- Det er en politisk proces. Det besluttes på Christiansborg og ikke over overenskomstsporet, sagde han.

- Vi har foreslået en masse andre greb. Ikke det her greb. Det har man valgt at lytte til noget af. Men faktum er, at det her er et politisk greb og ikke et overenskomstgreb.

/ritzau/

  • OK møde
    Fredag har CO-Industri (ved Dansk Metals Claus Jensen og 3F's Mads Andersen fra venstre) og Dansk Industri (ved Dansk Industris administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen og viceadministrerende direktør Kim Graugaard fra højre). Foto: DI/CO-industri/Free
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder