Forligsmand skal kunne se åbning for at fortsætte forhandlinger

Mens forhandlerne søndag formiddag formentligt har sat sig til rette i Forligsinstitutionen i København, så har forligsmand Mette Christensen især en hovedopgave foran sig de kommende døgn.

Her går overenskomstforhandlingerne ind i en helt afgørende fase.

- Det er nu op til forligsmanden, som hun gerne vil kaldes, at finde nogle sprækker i uenigheden, som de videre forhandlinger kan bygge på, siger lektor og forskningsleder Mikkel Mailand fra Københavns Universitet.

- De sprækker i uenigheden skal så bruges til enten at lave et forlig eller give forligsmanden så meget tro på, at der er perspektiv i at fortsætte, at hun vil udsætte konflikten i endnu 14 dage, siger han.

Søndag er det parterne på det kommunale område, der mødes. Det sker, efter at parterne i staten sent lørdag skiltes. Tilsyneladende uden at være nået til enighed om noget som helst. Mandag skal der forhandles for regionerne.

Men tirsdag er sidste chance. Her udløber forligsmandens første udsættelse af konflikten.

- Der er mulighed for at udsætte en ekstra gang. Men hun har før vist, at hun ikke udsætter en konflikt, med mindre der er et perspektiv i at gøre det. Og med de seneste meldinger fra parterne ser det svært ud, siger Mikkel Mailand.

Da lærere og undervisere blev lockoutet af arbejdsgiverne i 2013 efter forhandlinger under forligsmand Mette Christensen, benyttede hun ikke sin mulighed for at udskyde konflikten. Parterne stod for langt fra hinanden til, at der var noget at forhandle om.

Det er parterne denne gang helt klar over.

- Forligsmanden udskyder ikke bare for at få tiden til at gå. Det kan vi være helt sikre på, siger lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der er topforhandler for de ansatte i kommunerne som formand for Forhandlingsfællesskabet.

Både arbejdsgivere og lønmodtagere på tværs af sektorer har udråbt lønstigninger, lærernes arbejdstid og sikring af den betalte spisepause som de største knaster i forhandlingerne.