Det kan være dyrt at forsikre sig. Specielt i Danmark, hvor forsikringerne kan koste det dobbelte af det, eksempelvis svenskerne betaler.
Forsikringerne skal være i orden. Og det kan gøre store indhug i pengepungen både for almindelige danskere og for erhvervslivet.
Danske forbrugere og virksomheder betaler ofte alt for meget for deres forsikringer hos de danske forsikringsselskaber, vurderer Økonomisk Ugebrev.
En kortlægning af priserne for at tegne forsikring på bil, bolig og ulykke viser nemlig, at de ligger langt højere herhjemme end i andre lande.
Eksempelvis betaler svenskerne under det halve af danskerne i præmie på deres forsikringer.
Og det gælder stort set alle private forsikringer, viser Økonomisk Ugebrevs gennemgang af danske og svensker priser.
/ritzau/