Realkreditselskaberne siger én ting, men gør noget andet, hævder seniorforsker i debatten om bidragssatserne.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har rettet sin opmærksomhed mod realkreditsektoren og de bidragssatser, som er steget kraftigt de senere år.
Ministeren siger i både Morgenavisen Jyllands-Posten og Berlingske, at han vil holde øje med, hvordan realkreditselskaberne prissætter deres gebyrer. Og om nødvendigt vil han gribe ind.
Det er nye toner fra den kant, fortæller Lars Krull, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet.
- Det er interessant at høre ministeren sige, som han gør, for tilbage i oktober tilkendegav han i forbindelse med realkreditsektorens årsmøde, at højere bidragssatser var svære at undgå, hvis selskaberne skulle polstre sig, som de er blevet pålagt det, siger forskeren.
Han mener, at det er fornuftigt af realkreditselskaberne at lægge til side og styrke deres kapitalberedskab, men han mener, at selskaberne har snydt lidt på vægten.
- De er jo kun blevet fedet op med halv kraft, for da de satte bidragssatserne op, øgede de også den provision, som de sender videre til bankerne, siger Lars Krull.
Han mener, at erhvervs- og vækstministeren bør interessere sig for, om konkurrencen i realkreditsektoren kunne fungere bedre. Blandt andet ved at kigge på de videreformidlingsaftaler, som banker og realkreditselskaber har indgået.
- Striden mellem Jyske Bank og Nykredit har jo vist, at det er svært for den samme bank at have konkurrerende produkter på hylden.
- Hvis man som bankkunde, der skal have et boliglån, beder om at få et tilbud fra et alternativt realkreditselskab, som banken ikke har en aftale med, får man lov til at betale for det, for det tjener banken ikke noget på, siger Lars Krull.
Det samlede beløb, som boligejerne har betalt i bidrag til realkreditsektoren, er ifølge Jyllands-Posten på få år steget mange gange mere, end det samlede udlån er.