Annonce
Erhverv

Foster's afviser købstilbud fra ølgigant

SABMiller vil betale 52 milliarder kroner for at overtage australsk bryggeri, men det er for lidt.

Spekulationerne har stået på længe, og mandag kom det så: Købstilbuddet fra den globale ølgigant SABMiller på Australiens førende bryggeri Foster's. Tilbuddet på 9,5 milliarder australske dollar (52 milliarder kroner) er omgående blevet afvist af Foster's.

Foster's oplyser tirsdag, at købstilbuddet "undervurderer værdierne i bryggeriet betragteligt". Tilbuddet fra SABMiller lyder på 4,90 dollar per aktie. Mandag sluttede aktien i Foster's i kurs 4,53 dollar.

Købstilbuddet giver dermed kun aktionærerne i Foster's en ekstra gevinst på godt otte procent, og det er ifølge bestyrelsen i Foster's Group for nærigt.

Foster's har været omgærdet af overtagelsesrygter siden selskabet i 2010 meddelte, at det ville udskille sin underskudsgivende aktiviteter inden for produktion og salg af vin.

I maj blev opsplitningen en realitet, da øl- og vindelen blev børsnoterede i to separate selskaber.

Og netop det forhold, at en eventuel køber ikke skal bekymre sig om vinaktiviteterne, Treasury Wine Estates, har gjort øldelen mere attraktiv, ifølge en investor.

- Købstilbuddet er sandsynligvis kun første runde. SABMiller er en kæmpe aktør globalt set, og Foster's har en særdeles stærk indtjening i forhold til sine konkurrenter, siger Jason Beddow, direktør for ARGO Investments, der ejer aktier i Foster's.

Dermed regner Beddow med, at SABMiller sandsynligvis vil vende tilbage til bestyrelsen i Foster's med et forhøjet tilbud.

Generelt er de store bryggerier de senere år blevet endnu større gennem opkøb i alle verdenshjørner.

Det gælder også for Carlsberg-koncernen, der efter store overtagelser i Storbritannien og Rusland samt en lang række mindre køb i Kina og det øvrige Asien, nu er blandt verdens fem største bryggerier.

Foster's betragtes som et af de få tilbageværende større opkøbsmål. Carlsberg har afvist, at det skulle være interesseret i Foster's. Storbanken Goldman Sachs vurderede dog for nylig, at det danske bryggeri kunne være en mulig byder på Foster's.

/ritzau/Reuters

Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem