Annonce
Erhverv

Fyret Pandora-topchef tager en pause efter intens periode

- Det er klart, at jeg gerne havde været foruden den nedjustering, som vi kom med i mandags, siger Anders Colding Friis, der er blevet fyret som topchef for Pandora. Foto: Linda Kastrup/arkiv/Ritzau Scanpix

- Det har, som de fleste vil kunne forstå, været intensivt, siger afgående Pandora-topchef.

Den afgående topchef i smykkeselskabet Pandora, Anders Colding Friis, som blev fyret torsdag morgen, har ikke umiddelbart et andet job på hånden, når han forlader direktionsgangen hos Pandora på Havneholmen i København.

Og han har brug for en tænkepause, før han kaster sig over nye udfordringer.

- Nu skal jeg overlevere på så god en måde som muligt. Jeg synes, det er en vidunderlig virksomhed, og det skal gøres pænt og ordentligt. Og så skal jeg slappe lidt af og tænke mig om, hvad jeg så skal finde ud af, siger Anders Colding Friis.

- Men det har, som de fleste vil kunne forstå, været intensivt. Så jeg vil tage en dyb indånding og slappe lidt af, tilføjer han.

Anders Colding Friis forlader Pandora med udgangen af august efter tre og et halvt år i spidsen for Pandora. Et midlertidigt ledelsesteam tager over, indtil der er fundet en afløser.

En i forvejen intensiv periode med pres på topchef og aktiekurs spidsede til mandag, hvor Anders Colding Friis måtte meddele aktiemarkedet, at væksten i Pandora ikke kunne leve op til de tidligere udmeldte forventninger.

Den slags meldinger hader investorer, som tirsdag kvitterede med et drastisk fald i aktiekursen på knap 25 procent.

Det er bestyrelsen, der har ønsket sig en ny topchef. Og flere analytikere, der følger selskabet, vurderer torsdag, at fyringen er en konsekvens af, at investorerne ikke længere har tillid til Anders Colding Friis.

Og det forstår han egentlig godt.

- Det er naturligt, at der er utilfredshed med, at vi for et halvt år siden sagde, at vi skulle have syv til ti procent vækst, og nu tror vi på fire til syv procent vækst.

- Det er klart, at jeg gerne havde været foruden den nedjustering, som vi kom med i mandags, siger Anders Colding Friis.

Selv om den seneste tid har budt på skuffelser, fremhæver topchefen også resultater, han er stolt af.

- Vi har stort set fordoblet virksomheden, lavet den rigtige struktur og har fået sat en strategi i søen, som vi er meget enige om, siger han.

54-årige Anders Colding Friis tiltrådte jobbet 1. marts 2015. Han kom fra en stilling som topchef i Skandinavisk Tobakskompagni.

Omsætningen i Pandora er med Anders Colding Friis ved roret vokset fra 16,7 milliarder kroner i 2016 til 22,8 milliarder kroner i 2017.

I 2014 lød omsætningen 11,9 milliarder kroner.

  • Anders Colding Friis
    - Det er klart, at jeg gerne havde været foruden den nedjustering, som vi kom med i mandags, siger Anders Colding Friis, der er blevet fyret som topchef for Pandora. Foto: Linda Kastrup/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem