Den britiske sikkerhedsgigant G4S aflyser købet af den danske servicekoncern ISS.
G4S opgiver at købe den danske rengøringsgigant ISS.
Det sker efter massivt pres og kritik fra en lang række storaktionærer, meddeler ISS i en fondsbørsmeddelelse.
- Det blev klart efter meddelelsen af den potentielle sammenlægning, at G4S? investorer ikke ville støtte opkøbet på grund af handlens størrelse, kompleksitet og den nuværende makroøkonomiske situation, siger Ole Andersen, bestyrelsesformand i ISS.
Han understreger, at ISS nu går tilbage til at køre en separat virksomhed.
G4S havde budt godt 44 milliarder kroner for ISS, men handlen har mødt massiv modstand blandt G4S' aktionærer.
/ritzau/