Gamle drænrør skaber problemer

Vandet har væltet ned over Lolland-Falster i en lang periode - og gjort markerne ufremkommelige mange steder. Og problemet er blevet yderligere forstærket af for små, for dårlige og for gamle drænrør mange steder.

- Der bliver ikke lagt nye dræn i det omfang, der er behov for i forhold til den mængde drænrør, der bliver forældede, siger Kjeld Morel, der er statsautoriseret grundforbedringskonsulent med base i Nakskov.

Han rådgiver landmænd om dræning og foretager opmåling, projektering og tilsyn med udførelsen af afvandingsarbejder. Men selv om han altså ikke mener, at der udskiftes som påkrævet, har han alligevel aldrig i sine 40 år i jobbet oplevet så mange henvendelser som netop nu. Det våde vejr har for alvor gjort problemerne åbenbare for de fleste.

- Mange steder er drænrørene ikke udskiftet i årevis. De kan være stoppede, gået i stykker eller ikke placeret dybt nok, så de tunge maskiner trykker dem i stykker, siger Kjeld Morel, som påpeger, at der kun skal en beskeden nedsættelse af dræneffekten til, før udbyttet falder måske 20-30 procent.

I dag lægger man dræn dybere og ikke mindst med større kapacitet end tidligere. De seneste cirka 50 år har man arbejdet med en kapacitet på en liter pr. sekund pr. hektar mod tidligere kun 0,3 liter.

Men de store regnmængder betyder, at man nu også er begyndt at arbejde med drænrør med en kapacitet på 1,5 liter pr. sekund pr. hektar.

Udover nedslidte dræn peger Kjeld Morel også på manglende vedligeholdelse af vandløb som et stort problem for marker og afvanding. I den forbindelse roser han dog Lolland Kommune for en god indsats.

Læs mere i artiklen ”Vådt vejr og travlhed med dræn” i onsdagens udgave af Folketidende.

Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed