Annonce
Erhverv

Gibraltar holder ikke Jyske Bank direktør vågen om natten

Jyske Banks ledelse sover roligt om natten, når det kommer til Gibraltar. (Arkiv) Foto: Pedersen Mikkel Berg/Ritzau Scanpix

De udenlandske afdelinger af Jyske Bank i Gibraltar og Hamburg er under fuld kontrol, siger bankdirektør.

Danske Banks enorme hvidvasksag, der har kostet både den administrerende direktør og bestyrelsesformanden jobbet samt aktionærerne et milliardbeløb, kaster skygger fredag, hvor Jyske Bank har fået seks påbud om kontrol med hvidvask.

Et af påbuddene drejer sig specifikt om Jyske Banks filial i Gibraltar. Men hvor Danske Banks estiske filial viste sig at have svigtet totalt i kontrollen med hvidvask, føler Jyske Banks ledelse sig helt komfortable om, at alt kører efter bogen i Gibraltar.

- I forhold til hvidvask generelt så er vi ikke perfekte. Der kan være kontrol, der bliver overset, eller der kan ske menneskelige fejl.

- Men fordelen ved, at det er et lille samfund, er, at man kan kontrollere i bund. Vi har kun 2800 kunder dernede og har kigget på de store transaktioner til og fra Gibraltar.

- Kontrollen viste, at der er styr på det, så jeg sover trygt om natten i forhold til den kontrol, der er i Gibraltar, siger bankdirektør Peter Schleidt.

Fredag eftermiddag byder Jyske Banks administrerende direktør, Anders Dam, ind i dagens historie på det sociale medier Twitter:

- Jyske Bank Gib. har cirka 2800 kunder og knap 100 ansatte. Det giver i gennemsnit cirka 28 kunder pr. ansat!!!!

- Ingen afdeling i Danmark er i nærheden af at kende deres kunder så godt, som vore medarbejdere gør på Gibraltar. Der er godt styr på hvidvaskrisikoen dernede, skriver han.

Gibraltar har i umindelige tider været kendt som et skattely. Men ifølge Peter Schleidt er det ikke for at servicere velhavere med skatteoptimering, at Jyske Bank er i Gibraltar.

- Den primære årsag til, at vi er i Gibraltar i dag, er af hensyn til Gibraltar. Vi er den næststørste bank, og de ville have et problem, hvis ikke vi var der.

- Vi er der af historiske årsager. Men det er ikke den samme bank, som det har været. Tidligere var det meget "private banking" (servicering af velhavende kunder red.), siger Peter Schleidt.

Peter Schleidt kan ikke på stående fod forklare, hvad de historiske årsager er, da afdelingen blev startet i 1986.

Afdelingen i Gibraltar har løbende ført til kritik af Jyske Bank, der er blevet beskyldt for aktivt at hjælpe kunder med at minimere deres skat.

Senest i 2014, hvor flere ansatte og tidligere ansatte fortalte til DR, at Jyske Bank rådgav kunder om skattely i sine udenlandske filialer.

- Vi beskæftiger os ikke med skatteunddragelse. Vi medvirker ikke på nogen måde til skatteunddragelse, og alle de løsninger, vi laver med vores kunder, er lovlige løsninger, sagde Jens Lauritzen, direktør i Jyske Bank, i 2014 til Berlingske.

  • Nye regnskabsregler presser Jyske Bank
    Jyske Banks ledelse sover roligt om natten, når det kommer til Gibraltar. (Arkiv) Foto: Pedersen Mikkel Berg/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze