Annonce
Erhverv

GN vil sælge aktier for op mod 2,9 milliarder for at barbere gæld

GN Store Nord, som blandt andet laver høreapparater, er plaget af en milliardgæld. Men onsdag har de lanceret en plan om at sælge op mod 17,3 millioner nye og eksisterende aktier. De kan indbringe GN op mod 2,9 milliarder kroner, hvilket er lidt under halvdelen af, hvad de skylder. (Arkivfoto). Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters
Et opkøb i 2021 har efterladt GN Store Nord med gæld på otte milliarder. Nu skal aktiesalg rejse ny kapital.

Danske GN Store Nord har onsdag annonceret en ny plan, som skal hjælpe selskabet med at reducere en stor milliardgæld.

Det oplyser virksomheden, der beskæftiger sig med høreapparater og høretelefoner, i en børsmeddelelse. Det skriver erhvervsmedierne MarketWire og Børsen.

GN er tynget af en gæld på omkring otte milliarder efter et opkøb af gamingvirksomheden Steelseries i 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Børsen havde GN finansieret opkøbet ved at låne penge. Derfor har det presset dem, at den høje inflation har fået renterne til at stige.

Med den nye plan vil GN sælge aktier for op mod 2,9 milliarder, lyder det.

De vil sælge op mod 17,3 millioner eksisterende og nye aktier i en emission til onsdagens markedskurs på 167,05 kroner, skriver MarketWire. Af dem er op til 3,6 millioner eksisterende, mens op mod 13,7 millioner er nye aktier.

Det kan skaffe GN knap 2,9 milliarder kroner, skriver MarketWire.

Artikel om aktionærers reaktion fra Børsen

En aktieemission betyder, at en virksomhed udsteder og sælger nye aktier. Det gøres typisk, når et selskab har brug for penge.

Ifølge Børsen skal syv ud af de otte milliarder kroner være betalt senest i 2024.

Avisen skriver, at GN også tidligere på foråret har annonceret, at de vil skaffe mellem en og to milliarder kroner på salg af kontorbygninger samt en portugisisk detailvirksomhed, der blev købt sidste år.

Flere af GN's aktionærer siger onsdag aften til Børsen, at de er glade for den nye plan.

En af dem er Michael Voss, der driver investeringsforeningen Fundamental Invest. Han siger til Børsen, at den nye strategi "fjerner den frygt og nervøsitet, der har været i akten, i forhold til hvor det her ville lande henne".

Lars Hytting, der er aktiechef i Artha Kapitalforvaltning og aktionær i GN, kalder det over for avisen den "helt rigtige løsning" og undrer sig over, at man ikke har gjort det sådan fra begyndelsen.

Tidligere på året foreslog bestyrelsen i GN Store Nord en aktieudvidelse, der skulle indbringe op mod syv milliarder kroner.

Artikel om aktiesalget fra Børsen

Men det sagde aktionærerne nej tak til, og GN måtte droppe idéen i april.

GN Store Nord har groft sagt to store forretningsben.

Det traditionelt største har været GN Hearing, der laver høreapparater. Men det andet forretningsben, GN Audio, fortsætter med at spille en større rolle. Her udvikles og sælges høretelefoner og headsets.

/ritzau/

  • GN
    GN Store Nord, som blandt andet laver høreapparater, er plaget af en milliardgæld. Men onsdag har de lanceret en plan om at sælge op mod 17,3 millioner nye og eksisterende aktier. De kan indbringe GN op mod 2,9 milliarder kroner, hvilket er lidt under halvdelen af, hvad de skylder. (Arkivfoto). Foto: Heinz-Peter Bader/Reuters
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?