Annonce
Erhverv

Goldman Sachs sætter Dong-aktier for milliarder til salg

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs sælger nu yderligere ud af sine aktier i Dong Energy. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Richard Drew

Investeringsbanken Goldman Sachs vil reducere ejerandel i Dong Energy til under fem procent med nyt udsalg.

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs vil sælge endnu en portion af sine aktier i Dong Energy.

Ifølge en fondsbørsmeddelelse fra Dong sætter Goldman Sachs gennem sit selskab New Energy Investment (NEI) mere end 10,5 millioner eksisterende aktier i Dong i udbud til institutionelle investorer. Det svarer til 2,5 procent af de eksisterende aktier i Dong.

I første omgang sendte Goldman Sachs 8,8 millioner aktier i udbud, men kunne kort efter øge antallet af aktier i udbuddet på grund af stærk efterspørgsel fra investorerne.

Udsalget er ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet, der har fulgt Dongs vej på børsen, helt i tråd med forventningerne om, at Goldman Sachs er på vej helt ud af Dong.

- Det er ikke første gang, at Goldman Sachs nedbringer sin ejerandel i Dong. Det her er endnu et skridt.

- Det mest sandsynlige er, at Goldman Sachs ikke længere er aktionær i Dong, når vi når slutningen af 2017, siger Per Hansen.

En aktie i Dong Energy kostede ved lukketid på børsen mandag 275 kroner. Dermed har udbuddet af i alt 10.509.527 aktier en markedsværdi på knap 2,9 milliarder kroner.

Per Hansen forventer dog, at Goldman Sachs må give en lille rabat til eventuelle købere. Hvis investeringsbanken valgte at sælge aktierne på almindelig vis, ville det sandsynligvis få aktien til at falde.

- Det ville sandsynligvis kunne presse aktien i størrelsesordenen tre til fem procent eller endda en smule mere.

- Derfor afsætter man aktierne i en klump og deler ud på en mængde investorer, og så giver man lidt rabat, siger Per Hansen.

Hvis de udbudte aktier bliver solgt, vil Goldman Sachs efterfølgende sidde på 4,5 procent af aktierne i Dong, fremgår det af meddelelsen.

I februar solgte Goldman Sachs 26,5 millioner aktier i det seneste udbud. Det reducerede ejerandelen til de nuværende syv procent.

Goldman Sachs blev medejere i Dong, da den danske stat solgte ud af selskabet i 2014.

Investeringsbanken lagde beslag på lidt under 20 procent af aktierne i Dong ved salget.

Salget førte til politisk ballade og massiv kritik af den daværende regering blandt andet for at hemmeligholde informationer omkring salget.

SF sad i regering med S og R på det tidspunkt og stemte for salget. Det førte til så megen intern splid i partiet, at SF endte med at træde ud af regeringen.

  • Goldman Sachs sætter Dong-aktier for milliarder til salg
    Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs sælger nu yderligere ud af sine aktier i Dong Energy. Arkivfoto. Foto: /ritzau/AP/Richard Drew
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder