Det bliver eurolandenes centralbanker, der praktisk skal stå for de enorme opkøb af statsobligationer.
Euro-klassens syge mand, Grækenland, kommer ikke i første omgang med i det store opkøbsprogram, som Den Europæiske Centralbank søsætter i marts.
60 milliarder euro om måneden - svarende til 510 milliarder danske kroner - skal investeres i statsobligationer, men gaverne går uden om Grækenland, i hvert fald i første omgang.
Eurobankens topchef Mario Draghi understregede på pressemødet i eurobankens hovedkvarter i Frankfurt, at det er et vilkår, at Grækenland skal leve op til de programmer, som trojkaen EU, Den Internationale Valutafond (IMF) og ECB har sat op.
Programmer er sat op med lån for 250 milliarder euro for at redde Grækenland fra bankerot.
Chefanalytiker i Danske Bank, Allan von Mehren, siger, at det i første omgang ikke lukker Grækenland ind i opkøbsprogrammet.
- Grækenland er ikke ekskluderet, men landet skal overholde de vilkår, der er sat op for redningsprogrammerne, siger Allan von Mehren.
Chefanalytikeren tilføjer, at nogle græske lån udløber til juli.
- Herefter vil der, hvis Grækenland opfylder betingelserne, være mulighed for, at der også kan blive lånt ud til Grækenland, altså blive investeret i græske statsobligationer, siger Allan von Mehren.
Dermed er signalet klart til grækerne, der går til valg på søndag. Grækenlands oppositionsparti Syriza, der står til sejr, har lovet de græske vælgere at gøre op med sparepolitikken.
Ved genforhandling vil de have løsnet den stramme livrem, som trojkaen EU, Den Internationale Valuta Fond (IMF) og Den Europæiske Centralbank har spændt ind på Grækenland for at redde landet fra bankerot.
På trods af redningspakker på milliarder af euro hænger Grækenland stadig i det økonomiske hængedynd.
Gælden er vokset til 175 procent af bruttonationalproduktet (BNP), ifølge euroreglerne må det højst være på 60 procent af BNP.
Underskuddet på de offentlige finanser er på 10 procent af BNP. Det er tre gange mere end euroreglernes grænse på tre procent.
Den økonomiske vækst er nu på to procent, men det er ovenpå en nedgang i bruttonationalproduktet på 20 til 25 procent.
Arbejdsløsheden er på 25,8 procent, og blandt de unge er det omkring hver anden, der ikke har noget job.