Annonce
Erhverv

Hackerangreb koster Mærsk over en milliard kroner

Det store hackerangreb, der ramte Mærsk i juni, koster dyrt for selskabet. Foto: Free/Maersk Line

Det store hackerangreb, der skabte ravage i Mærsks operationer i juni og juli, bliver en dyr fornøjelse.

A.P. Møller - Mærsk vurderer, at hackerangrebet fra juni og juli vil koste selskabet 1,3 til 1,9 milliarder kroner. Det viser regnskabet for første halvår.

Sidst i juni blev konglomeratet ramt af et voldsomt angreb, der satte mange havne ud af drift og også ramte skibe.

- I sidste uge af andet kvartal blev vi ramt af et cyberangreb, der først og fremmest påvirkede Maersk Line, APM Terminals og Damco.

- Volumener blev negativt påvirket i et par uger i juli, og som konsekvens vil resultatet for tredje kvartal blive påvirket.

- Vi forventer, at cyberangrebet vil påvirke resultatet negativt med 200-300 millioner dollar, skriver administrerende direktør for A.P. Møller - Mærsk, Søren Skov, i regnskabet.

200-300 millioner dollar svarer til 1,3 til 1,9 milliarder kroner.

A.P. Møller - Mærsk blev den 27. juni ramt af hackerangrebet kendt som NotPetya.

Virussen, der kom ind af en bagdør i et stykke ukrainsk software, spredte sig hastigt til containerforretningen Maersk Line, havneforretningen APM Terminals og logistikforretningne DAMCO.

Mærsks containerhavne verden over stod stille, og mange kontorer kunne man end ikke ringe til. Samtidig var rederiet Maersk Line, der er verdens største containerrederi, ramt.

Mens skibene kunne sejle og navigere var it-systemer ramt i en grad, hvor kunder ikke kunne få at vide, hvor deres fragt var. Mærsk måtte lukke alle sine systemer ned.

- Disse nedlukninger resulterede i en markant afbrydelse af vores forretning under perioden, med begrænset finansiel effekt i andet kvartal og større i tredje kvartal grundet tabt omsætning, skriver A.P. Møller - Mærsk i regnskabet.

Bare få dages forstyrrelser påvirker store mængder fragt hos Mærsk, der er verdens største containerrederi og en af verdens største havneoperatører.

I første halvår havde Maersk Line over 600 skibe og fragtede 2,7 millioner fyrrefodscontainere. Mærsks 76 havne håndterede gennemsnitligt mere end 52.000 containere om dagen i halvåret.

  • Skib 2
    Det store hackerangreb, der ramte Mærsk i juni, koster dyrt for selskabet. Foto: Free/Maersk Line
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar