Landbruget på Lolland-Falster får store økonomiske tæv efter tørken. Men generelt er facit trods alt bedre end frygtet.
Erhverv De økonomiske tab for det store landbrugserhverv på Lolland-Falster er massive efter måneders tørke og en mager høst. Men facit er trods alt ikke så ringe som frygtet.
- Der er ingen tvivl om, at vi eksempelvis med kornudbytter står med meget store minusser. Overordnet et sted mellem 30 og op til 50 procent under gennemsnittet for de seneste fem år. Men der er store variationer - også geografisk, siger Christian Iuel, planteavlschef hos rådgivningsvirksomheden VKST, som også har positive elementer på facitlisten.
- Rapsen er gået bedre end ventet. Over gennemsnittet. Frøafgrøder også nogenlunde, konstaterer Christian Iuel, som primært peger på prisudviklingen som en hjælpende hånd til det tørkeramte erhverv.
Priserne på eksempelvis maltbyg er steget støt. Og dem, der har ventet med at sælge, kan i år score gevinsterne.
- Hvis man kan levere maltbyg, kan nogle med det nuværende prisniveau ende med en bundlinje, der i kroner og ører er bedre end 2017. Alt i alt er der en række faktorer, som i nogen grad kan være med til at afbøde det uomtvistelige udbyttetab, landbruget har haft i år, påpeger Cristian Iuel.
I forhold til politikerne er der i landbruget et håb om, at tørken kan være en slags "døråbner" i forhold til nye aftaler.
John Nielsen, formand for den lokale landbrugsorganisation DLS, har været tæt på forhandlingerne med fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og nævner "datotyranniet" - altså de strikse krav hen over året til driften - og jordskatterne som emner, hvor der kan være en opblødning på vej
- Landbruget har brug for bedre rammevilkår. Ikke for nødhjælp, siger John Nielsen.
Læs mere om årets høst i fredagens Folketidende.
-
Foto: Anders Knudsen
