Annonce
Erhverv

Huawei vil fortsætte Android-support til brugere

Nuværende ejere af Huawei-telefoner vil fremover modtage sikkerhedsopdateringer til deres telefoner, oplyser Huawei. (Arkivfoto) Foto: Tyrone Siu/Reuters

Til de kunder, der allerede har en Huawei-telefon, er der godt nyt. Selskabet vil fortsætte sin support.

Huawei vil trods sanktionerne fra USA fortsat tilbyde sikkerhedsopdateringer af styresystemet Android til de kunder, der allerede har en Huawei-telefon.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

- Huawei vil fortsat sørge for sikkerhedsopdateringer og service til alle Huawei og Honor smartphone-produkter. Det dækker dem, der er blevet solgt, og dem der allerede er i butikkerne, skriver selskabet.

Det er endnu uklart, hvilken software fremtidige Huawei-telefoner vil få.

Men selskabet oplyser, at det vil fortsætte med at bygge software.

- Huawei har bidraget substantielt til udviklingen og væksten af Android rundt omkring i verden.

- Vi vil fortsætte med at bygge et sikkert og bæredygtigt softwareøkosystem for at kunne tilbyde den bedste oplevelse til alle brugere, slutter selskabet.

Tidligere mandag bekræftede Android på Twitter, at nuværende Huawei-brugere fortsat vil have adgang til sikkerhedsopdateringer og Google Play.

Flere amerikanske teknologivirksomheder har mandag fulgt Google. Blandt andre Intel og Qualcomm har ifølge finansmediet Bloomberg indstillet sine leverancer af computerchips til det kinesiske selskab.

Ifølge Bloomberg har Huawei hamstret komponenter siden midten af 2018, og det burde derfor kunne opretholde produktionen i tre måneder.

Problemerne for Huawei kommer som følge af, at USA onsdag placerede Huawei på den såkaldte Entity-liste.

Det afskærer Huawei fra at få adgang til amerikansk teknologi uden en forudgående godkendelse fra den amerikanske stat, skriver BBC.

- Det er mildt sagt et stort slag for Huawei. Men de har vidst, at det var på vej, så jeg tror, at de på relativt kort sigt vil finde løsninger på problemet, siger Torben Vognsen, chefredaktør på teknologimediet Input.

Ifølge chefredaktøren har Huawei i længere tid arbejdet på at udvikle deres eget styresystem.

- Jeg tror, at Huawei har et mere eller mindre færdigt styresystem i skuffen til en regnvejrsdag. Og hvis de udvikler deres eget styresystem, så vil det give dem en unik mulighed.

At få succes med et helt nyt styresystem er dog langt lettere sagt end gjort.

- Det er svært. Det kan du bare spørge Microsoft om. Og de er trods alt i en dominerende position, når det kommer til Windows på computere.

- Men forskellen er her, at der allerede er millioner af Huawei-telefoner, der kan få tilsendt en softwareopdatering, som allerede minder meget om det, de har i dag.

- Det er nemlig sådan at Huawei faktisk godt må bruge en open source-udgave af Android (en gratis version, red.). Så på den måde kan det komme til at minde meget om det, de har i dag, siger Torben Vognsen.

  • FILE PHOTO: The Huawei logo is pictured outside its Huawei''s factory campus in Dongguan, Guangdong province
    Nuværende ejere af Huawei-telefoner vil fremover modtage sikkerhedsopdateringer til deres telefoner, oplyser Huawei. (Arkivfoto) Foto: Tyrone Siu/Reuters
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud