Fagbevægelsen har råbt og skreget, og knap en halv million borgere har skrevet under på at bevare store bededag.
En eventuel kompensation er dog ikke en del af de nye overenskomster, som søndag er indgået mellem industriens parter.
I den offentlige debat har der været talt meget om, at forhandlingerne har været historisk svære på grund af prisstigningerne, og fordi store bededag skal afskaffes ifølge regeringen.
- Jeg ved ikke, om det er det rigtige sted at rette vores vrede - mod arbejdsgiverne. Fordi det politiske system har lavet nogle helt eklatante indgreb i den enkelte lønmodtagers mulighed for at holde fri med deres familie.
- Det er jeg rasende over for at sige det, som det er. Den vrede, der opstår, må rettes mod de politikere, der har lavet det, og så må vi tage det, når vi når frem til valgurnerne, siger formand for Dansk Metal Claus Jensen.
CO-industri og arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen DI har søndag indgået aftale om nye overenskomster for de cirka 230.000 danskere, der arbejder i industrien.
De indeholder over to år lønstigninger, øget indbetaling fra arbejdsgiverne til fritvalgskontoen og pension samt en stigning i mindstelønnen.
Men parterne har valgt at holde spørgsmålet om store bededag ude af forhandlingerne, og dermed bliver de mange tusinde privatansatte ikke kompenseret.
- Jeg tror, at en af de allerstørste bekymringer i familierne er den stigende inflation. Det er, at pengene ikke rækker så langt, som de har gjort før.
- Det havde været en fejlvurdering, hvis vi var begyndt at bruge alle vores kræfter på store bededag, som vi grundlæggende ikke kunne gøre noget ved. Men vi kunne sikre, at vores medlemmer kan købe lige så mange varer som sidste år, siger Claus Jensen.
/ritzau/