Annonce
Erhverv

Ingeniørforeningens formand skal rydde op i omstridt a-kasse

Akademikernes A-kasse har fredag eftermiddag valgt ny bestyrelsesformand. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Der venter Thomas Damkjær Petersen en stor oprydning i Akademikernes A-kasse efter fyring af direktør.

Akademikernes A-kasse har fredag eftermiddag valgt a-kassens nye bestyrelsesformand, efter at formand Allan Luplau i december meddelte, at han trak sig.

Det oplyser a-kassen i en pressemeddelelse.

Den nyvalgte formand er Thomas Damkjær Petersen, der ligeledes er formand i Ingeniørforeningen IDA. Han oplyste kort før jul, at han stillede sig til rådighed som formandskandidat.

Thomas Damkjær Petersens nye rolle i Akademikernes A-kasse kommer, efter at en række omstridte sager ramte a-kassen i efteråret.

Han står nu over for et oprydningsarbejde, der skal genskabe a-kassens omdømme.

- Jeg skal nu lede AKA igennem en svær periode. Vi har alle været vidner til oprulningen i pressen af uacceptable ledelsesforhold og manglende respekt for omgang med medlemmernes penge, siger Thomas Damkjær Petersen.

De omstridte sager i a-kassen begyndte, da tidligere direktør i a-kassen Michael Valentin i september blev fyret.

Senere i efteråret kom det frem, at Akademikernes A-kasse havde politianmeldt den tidligere direktør for blandt andet at have modtaget returkommission i form af vinrejser.

Dernæst fulgte en række andre sager om den tidligere direktør, og i december meddelte formandskabet, at det trak sig.

Kort før nytår meddelte Akademikernes A-kasse desuden, at man havde opsagt samarbejdet med vicedirektør Lars Kreutzmann.

Den tidligere vicedirektør spillede ellers en central rolle i afsløringerne af Michael Valentin. Lars Kreutzmann er den whistleblower, hvis oplysninger har startet sagen.

A-kassen oplyser i en pressemeddelelse fredag, at man har indgået en fratrædelsesordning med Lars Kreutzmann.

Thomas Damkjær Petersen oplyser til Ritzau, at man nu skal se fremad og rette op på omdømmet med en række opgaver.

- Den første er at skabe en governance-struktur, der skaber gennemsigtighed om beslutninger og sikrer ordentlighed.

- Den anden, som er sat i gang i dag, er at få rekrutteret en ny administrerende direktør, der kan genskabe tillid og dermed respekten for AKA, siger den nyvalgte bestyrelsesformand.

  • NIELS AHLMANN OLESEN
    Akademikernes A-kasse har fredag eftermiddag valgt ny bestyrelsesformand. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele