Julen 2014 giver fridage i overflod. Men produktionen falder med op mod fem milliarder kroner pr. fridag.
Julen varer længe - koster mange penge. Men i år er det ikke den dyrebare opsparede ferie, der bliver brugt til at strække julen for lønmodtagerne. Faktisk ligger helligdagene i julen 2014 placeret bedst muligt, hvis man ønsker sig fritid i julegave.
Da juleaften som bekendt falder på en onsdag i år, falder også 1. og 2. juledag på hverdage. Og dermed undgår de tre julerelaterede helligdage at ramle ind i en weekend, hvor mange alligevel har fri.
For blot tre år siden - i julen 2011 - var det kun en af de tre julefridage, der faldt på en hverdag.
Helligdagenes placering har betydning for hvor mange arbejdsdage, der er for en almindelig månedslønnet lønmodtager i et givent år.
I år er der eksempelvis 224 normale arbejdsdage, når man trækker fem ugers ferie fra, mens der i 2010 og 2011 var fire arbejdsdage mere. 2016 bliver det næste arbejdsgiver-år med 228 arbejdsdage på grund af julens placering, og at 2016 er skudår.
Det viser en opgørelse fra Dansk Erhverv.
Det er dog svært at opgøre præcist i kroner og ører, hvad en lønmodtager jul som i år koster arbejdsgiverne, da der ikke findes tilgængelig statistik for eksempelvis omsætningen opgjort på ugedage.
Men ifølge Dansk Erhverv er det ikke urealistisk, at der produceres 30-40 procent mindre på en helligdag end en hverdag. Med det udgangspunkt vil den samfundsmæssige værdiskabelse falde med 4,2-5,2 milliarder kroner pr. helligdag.
Dermed kan de direkte arbejdsrelaterede produktionstab ved en jul som i år, opgøres til at ligge på 8-10 milliarder kroner i forhold til en en jul som i 2011.