Annonce
Erhverv

Kidnappet kaptajns kone føler sig svigtet

Rederiet Shipcraft ignorerer anmodninger om psykologhjælp til kidnappets kaptajns hustru og tre børn.

Hustruen til den kidnappede dansk-chilenske kaptajn Eddy López efterlyser psykologhjælp. Han er på sjette måned gidsel hos somaliske pirater. Hun er alene med parrets tre drenge på 2, 8 og 11 år i Chile.

Rederiet Shipcraft ejer fragtskibet Leopard, hvorfra hendes mand blev kidnappet den 12. januar. Helt tilbage i januar blev rederiet kraftigt opfordret til at sørge for psykologbistand til de pårørende.

Det siger sekretariatsleder Michael Wengel-Nielsen fra Rederiforeningen af 2010.

- Allerede fra starten af kontaktede vi rederiet og gjorde opmærksom på, at vi har ordninger med psykologhjælp i Søfartens Arbejdsmiljøråd. Vi anbefalede rederiet at bruge den ordning overfor de pårørende, siger Michael Wengel-Nielsen.

Selvom hustruen og de tre børn bor i Chile, er det ifølge Michael Wengel-Nielsen intet problem at stille en psykolog til rådighed for hende.

En af de pårørende, Ricardo Budrovich Romo, fremsatte også kravet om psykologhjælp til kaptajnens hustru på et møde den 23. marts mellem Politiets Efterretningstjeneste og rederiets repræsentant.

- Marjorie har stadig ikke den dag i dag fået tilbudt hjælp fra en psykolog, selv om hun i snart lang tid har haft hårdt brug for det, siger Ricardo Budrovich Romo.

Han bekymrer sig også over, at rederiet kun havde en professionel piratforhandler på de første 60 dage efter gidseltagning.

- De sagde til os, at der kun var penge til forhandleren i to måneder, og derefter blev han sendt hjem. Vi ved faktisk slet ikke, om der forhandles i øjeblikket for at få Eddy og besætningen fri, siger han.

Også Udenrigsministeriet har adskillige gange gjort rederiet Shipcraft opmærksom på hustruens ønske om psykologhjælp.

- Vi har også været bekendt med ønsket om psykologbistand, siger Charlotte Slente, der er chef for ministeriets borgerservice.

- Det blev bragt på banen tidligt i sagens forløb, og det blev drøftet igen på et møde i april med de pårørende og rederiet, hvor en repræsentant fra de danske myndigheder var til stede, siger hun.

Direktør fra rederiet Shipcraft Claus Bech har fået forelagt ovenstående, men har ikke ønsket at udtale sig.

/ritzau/

Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem