Annonce
Erhverv

København skal se på mulighed for at gøre indre by bilfri

Hvis et forslag om at gøre dele af Københavns Indre By bilfri føres ud i livet, vil det blandt andet betyde, at gaderne omkring gågaden Strøget bliver lukket for trafik. Københavns Borgerrepræsentation har stemt ja til at undersøge forslaget nærmere. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv

Københavnske politikere stemmer ja til at indlede undersøgelser af forslag om at gøre del af indre by bilfri.

Hvad vil det betyde, hvis en central del af Københavns Indre By bliver lukket for trafik?

Det vil københavnske politikere gerne have undersøgt, oplyser den regionale tv-station TV2 Lorry.

Et rødt flertal i Borgerrepræsentationen i København har stemt ja til indlede forundersøgelser af et forslag om at lukke en central del af byen for biltrafik.

Efter planen skal politikerne så tage endeligt stilling til forslaget i 2018.

Området, der ifølge forslaget skal lukkes for trafik, er nærmere bestemt den københavnske middelalderby. Det er den ældste del af København.

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune forventer, at det vil koste mellem 80 og 120 millioner kroner.

Baggrunden for forslaget kommer efter en række anbefalinger fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) om foranstaltninger til at sætte hastigheden ned.

Det er for eksempel betonklodser i byrummet. De skal sikre København mod mulige angreb med køretøjer.

Københavns Teknik- og Miljøforvaltning har med udgangspunkt i PET's anbefalinger foreslået, at der ikke alene opsættes betonklodser i middelalderbyen, men at den gamle bydel helt lukkes for biltrafik.

- Det handler om, at vi får indrettet det sådan, så byen er sikker. Men også på en måde, så byens liv kan fortsætte. For vi skal aldrig lade os kue af terrorister, siger Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL) til TV2 Lorry.

Ifølge TV2 Lorry er Venstre og Konservative i den københavnske borgerrepræsentation ikke enige i, at terrorsikring og bilfri bymidte kan kædes sammen.

- Morten Kabell har på glimrende politisk vis forsøgt at misbruge en anbefaling fra PET til at sørge for, at bilerne kommer ud af byen, siger Flemming Steen Munch (V) til TV2 Lorry.

Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell forstår ikke kritikken.

- Jeg har ikke noget ønske om at slå politisk plat på en så alvorlig situation som den, Europa står i i disse måneder, siger han til Lorry.

  • Den øvre del af Strøget
    Hvis et forslag om at gøre dele af Københavns Indre By bilfri føres ud i livet, vil det blandt andet betyde, at gaderne omkring gågaden Strøget bliver lukket for trafik. Københavns Borgerrepræsentation har stemt ja til at undersøge forslaget nærmere. Foto: /ritzau/Dresling Jens/arkiv
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele