Annonce
Erhverv

Kommentator: Danske Bank-undersøgelse har troværdighedsproblem

Danske Banks direktør er Thomas Borgen. Før han satte sig i bankens absolutte hjørnekontor, var han direktør for afdelingen i Estland. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

19. september vil Danske Bank komme med resultaterne fra sin hvidvaskundersøgelse, oplyser banken.

Når Danske Bank 19. september kommer med resultaterne fra dens undersøgelse af mulig hvidvask i Estland, lukker det ikke sagen.

Det vurderer Niels Lunde, chefredaktør på Børsen og erhvervskommentator.

- Den her undersøgelse vil givetvis gøre os meget klogere, men det er en undersøgelse, som også har et troværdighedsproblem, fordi den er betalt af banken selv, siger han.

- Jeg vil derfor forvente, at diskussionen af hvidvask i Danske Bank vil fortsætte i offentligheden og på Christiansborg - og sikkert også i de offentlige myndigheder.

Ifølge Wall Street Journal er der pengeoverførsler på 960 milliarder kroner, som er blevet undersøgt. Sagen, som trækker tråde til styret i Aserbajdsjan og den russiske efterretningstjeneste, er afsløret af Berlingske Business.

Hvorvidt bankens egen undersøgelse kommer til at koste hoveder på direktørgangen i banken, er dog svært at spå om, mener Lunde. Han forventer dog, at banken placerer en eller anden form for ansvar.

- Vi har i hvert fald et krav på som offentlighed - og bankens kunder - at vide, hvordan det her kunne ske.

- Ikke kun hvad der er sket, men også hvordan man kunne begå sådan et alvorligt ledelsessvigt, og hvad har man lært af det, siger han.

Sagen om mulig hvidvask i Danske Banks estiske afdeling begyndte at rulle i marts 2017. Siden har sagen taget til i omfang, og i september 2017 satte banken gang i sin egen undersøgelse af sagen.

Det er resultaterne af denne undersøgelse, som banken nu vil præsentere på onsdag i næste uge - 19. september.

Politikere på både Christiansborg og i Bruxelles har beskæftiget sig med sagen.

Den danske europaparlamentariker Jeppe Kofod (S), der er ordfører for Europa-Parlamentets særlige skattesnydsudvalg, tror heller ikke, onsdagens offentliggørelse bliver sagens afslutning:

- Jeg må kraftigt understrege, at det her må være starten på en proces og ikke afslutningen. Hvis Danske Bank tror de kan feje den her sag af bordet efter på onsdag, så tager de meget fejl, skriver han i en mail til Ritzau.

I august indledte Bagmandspolitiet en strafferetlig efterforskning af Danske Bank.

  • Danske Bank: Hvidvask-undersøgelse kommer i næste uge
    Danske Banks direktør er Thomas Borgen. Før han satte sig i bankens absolutte hjørnekontor, var han direktør for afdelingen i Estland. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem