Kontanter bør pålægges gebyr, fordi de er markant dyrere for samfundet end dankort og elektroniske betalinger.
De er besudlede, forældede og hundedyre i drift, og derfor foreslår finanssektoren nu, at det skal koste et gebyr at bruge mønter og sedler.
Det skriver Politiken.
- Kontanter var smarte, dengang de afløste naturalier som betalingsform, siger Tina Füssel, direktør for infrastruktur i Nets - tidligere PBS, til avisen.
- Men nu er vi i en digital tidsalder, og så bør samfundet understøtte, at vi betaler mest muligt elektronisk og mindst muligt med papir og metal. I det lys ville et gebyr på kontanter være incitamentsfremmende, siger hun.
En ny rapport fra Nationalbanken viser, at de samfundsmæssige omkostninger ved brug af kontanter løb op i 5,8 milliarder kroner i 2009.
Alene i bankerne var omkostningen ved at håndtere krøllede sedler og klingende mønter højere end alle andre betalingsformer tilsammen: dankort, internationale kort, bankoverførsler og betalingsservice.
Professor Jan Damsgaard fra handelshøjskolen CBS i København peger på, at sedler og mønter giver øget risiko for røverier og derfor udgifter til forsikring og sikkerhed:
- Faktisk er der ingen grund til at have kontanter overhovedet. Kontanter giver større omkostninger, de bruges i forbindelse med sort arbejde, de øger risikoen for røverier, og de spreder sygdomme, fordi man rører ved dem, siger Jan Damsgaard til Politiken.
Fra den 1. oktober har landets butikker måttet opkræve 0,75 procent i gebyr af køb foretaget med danskernes 1,2 millioner kreditkort. Det forhold finder bankernes brancheorganisation, Finansrådet, er kritisabelt:
- Konsekvensen af de nye gebyrer kan blive, at folk går over til kontanter. Det betyder, at man fremmer det dyreste betalingsmiddel, siger underdirektør i Finansrådet, Klaus Jensen, til Politiken.
/ritzau/