Annonce
Erhverv

Kronprins i Danske Bank skal være topchef for ISS

ISS, der er en af Danmarks største arbejdspladser, skifter ud på den øverste direktørpost. (Arkivfoto) Foto: Stine Jacobsen/Reuters

Jacob Aarup-Andersen var i 2018 på vej til at blive topchef i Danske Bank. Nu bliver han i stedet chef i ISS.

Topchefen for den danske service- og rengøringskoncern ISS, Jeff Gravenhorst, trækker sig snart tilbage.

Han erstattes af Jacob Aarup-Andersen fra Danske Bank. Det oplyser ISS i en pressemeddelelse.

Jacob Aarup-Andersen har hidtil været øverste ansvarlig for bankaktiviteterne i Danmark. Han starter i sin nye stilling hos ISS per 1. september.

- Jeg vil gerne takke Jacob for den store indsats, han har leveret i flere forskellige stillinger i Danske Bank, siger Chris Vogelzang, topchef i Danske Bank, i en pressemeddelelse.

- Jeg vil også gerne ønske Jacob tillykke med det nye job og ønsker ham alt det bedste i hans nye virke.

42-årige Jacob Aarup-Andersen har været ansat i Danske Bank siden 2012 og medlem af direktionen siden 2016.

Forrige år var han indstillet til at blive topchef for landets største bank, efter at norske Thomas Borgen fratrådte stillingen oven på den store hvidvasksag.

Finanstilsynet ville dog ikke godkende Jacob Aarup-Andersen som ny topchef for Danske Bank. Begrundelsen var en bekymring for, om Jacob Aarup-Andersen havde nok erfaring med bankdrift.

Derfor endte den mere erfarne hollænder Chris Vogelzang med at få jobbet i sidste ende.

- Danske Bank er en fantastisk organisation, og jeg så frem til at bidrage til dens fortsatte fremgang. Men nogle gange får man en mulighed, som man ikke kan sige nej til, siger Jacob Aarup-Andersen i pressemeddelelsen.

Ansættelsen af Jacob Aarup-Andersen som ny ISS-topchef bliver taget godt imod af investorerne på det danske aktiemarked.

Efter et lille kvarters handel mandag morgen stiger ISS-aktien med mere end syv procent. Det øger selskabets markedsværdi med 1,3 milliarder kroner.

Den nuværende ISS-topchef, Jeff Gravenhorst, fortsætter i sin stilling, indtil Jacob Aarup-Andersen starter i virksomheden.

58-årige Jeff Gravenhorst har været øverste direktør for ISS i ti år.

På verdensplan har ISS mere end 400.000 medarbejdere. Det gør selskabet til en af de største danske virksomheder målt på arbejdspladser.

Selskabet tjener sine penge på blandt andet rengøring og ejendomsservice - såkaldt facility management.

Link til meddelelse fra Danske Bank
Link til meddelelse fra ISS
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • FILE PHOTO: A general view of the ISS headquarters at the outskirts of Copenhagen
    ISS, der er en af Danmarks største arbejdspladser, skifter ud på den øverste direktørpost. (Arkivfoto) Foto: Stine Jacobsen/Reuters
Annonce
Erhverv

Rapport fastslår: Det gik galt i dødsulykke på havnen

Annonce
Annonce
112

Kraftig brand i gammel skole

Sport

NFH totalt ydmyget i Odense - DM-finalen er lysår væk

Sport

Ærlig cheftræner: - En pinlig ydmygelse

Lolland

Se de spektakulære nordlys-billeder

Lolland

Over 250 nye medarbejdere: Fuld gang i ansættelserne på lokal kæmpefabrik

Sport

Efter overraskende sejr: Sådan gik det i Middelfart

Lolland

Ombejlet bygning i spil: Nu skal politikerne træffe den endelige beslutning

Udland

Sjælden solstorm giver nordlys flere steder i verden

Sport

Overraskende målhelt holder City på mesterskabskurs

Indland

Endnu en haj er blevet fundet på cykelsti

Guldborgsund

Claus' unikke 'Nik & Jay'-lastbil: De hjalp ham gennem den store sorg

112

Umulig at overse: Ung mand foretog farlig overhaling

112

Alvorlig soloulykke: Mistede herredømmet og endte på sygehuset

Guldborgsund

Runder milepæl: Nu er den sat

Indland

Saba efter dansk Eurovision-exit: Jeg er lettet og skuffet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Enormt millionprojekt kan fylde 106 OL-bassiner med sand

Vejret

Weekendens bedste vejr ventes søndag for hele landet

Indland

Venstre vil bruge EU-midler på kystsikring

Sport

Kems kamp: - Jeg har masser af tilbud liggende

Guldborgsund

Kirsten og Pers stakit-kamp: Nu har politiet afhørt dem

Sport

Nederlag til reservespækket Esbjerg-hold: - Ikke bekymrende

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver