Annonce
Erhverv

Kulturhovedstad sender turisme på rekordkurs i Aarhus

36 krydstogtskibe ventes at anløbe havnen i Aarhus i år, og det er ny rekord. Turistdirektør mener, at kulturbyåret er en stor del af forklaringen på den stigende interesse for at opleve Aarhus. Foto: Polfoto/Ida Munch

Titlen som kulturby har ifølge turistdirektør en stor del af æren for, at Aarhus har udsigt til turistrekord.

Når Aarhus lørdag aften springer ud som europæisk kulturhovedstad, er det samtidig begyndelsen på et rekordår for byens turisterhverv.

- Det bliver et rekordår for turismen i Aarhus. Vi har været på en god vækstrejse, men der er ingen tvivl om, at vi slår alle rekorder i 2017, siger direktør Peer H. Kristensen, Visit Aarhus.

Aarhus er udnævnt som europæisk kulturhovedstad, og det er ifølge turistdirektøren en stor del af forklaringen på den boomende turisme.

Han venter, at antallet af overnatninger i Aarhus stiger fra godt en million sidste år til 1,2 millioner i år.

Dermed vil antallet af overnatninger være fordoblet siden 2012.

Også fra søsiden vælter det ind med gæster i landets næststørste by.

Antallet af krydstogtskibe, der anløber havnen i Aarhus, vokser fra 29 skibe med 70.000 passagerer sidste år til 36 krydstogtskibe med 90.000 passagerer i år.

Og turistdirektøren er ikke i tvivl om, at fremgangen i høj grad kan tilskrives kulturhovedstaden.

- Jeg tror ikke, at det havde kunnet lade sig gøre at flytte os så langt vækstmæssigt, hvis det ikke var for kulturåret.

- Det er et brand, der er kendt ude i verden, og som vi har brugt til at tiltrække konferencer og krydstogtskibe, siger Peer H. Kristensen.

Udfordringen består ifølge turistdirektøren i at holde dampen oppe, når røgen efter kulturåret har lagt sig.

- Vi har haft fokus på at sætte Aarhus på kortet. Og det er jo Aarhus, der er her, når kulturbyen forsvinder. Det gør, at vi tror på, at den vækstrejse, vi har sat byen på, vil fortsætte de næste mange år, siger Peer H. Kristensen.

Byen Liverpool var europæisk kulturhovedstad i 2008.

Og det har i den grad givet den engelske havneby medvind, lyder det fra direktør Claire McColgan fra organisationen Culture Liverpool.

- Byen er et helt andet sted, end vi var før kulturbyåret. Vi har haft fremgang i antallet af turister. Vi har haft stigende investeringer i kulturlivet og i byen generelt.

- Men vigtigst af alt, så har det stivet byens selvopfattelse af. Vi har en helt anden selvtillid i dag, end vi havde før.

- Vi har kapaciteten - og modet - til at binde an med arrangementer i en skala, som ville have været utænkelig før, siger Claire McColgan.

Hun har et godt råd til aarhusianerne:

- Det kommer ikke til at ske igen. Så nyd det, mens det står på, siger Claire McColgan.

  • Krydstogtskib Regal Princess i Aarhus
    36 krydstogtskibe ventes at anløbe havnen i Aarhus i år, og det er ny rekord. Turistdirektør mener, at kulturbyåret er en stor del af forklaringen på den stigende interesse for at opleve Aarhus. Foto: Polfoto/Ida Munch
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?