Annonce
Erhverv

L&F-formand uenig i direktørs afskedssalut: Bliver på post

Mandag sagde Anne Arhnung (på billedet) op som direktør for Landbrug & Fødevarer. Formand Søren Søndergaard er dog ikke enig i hendes afskedssalut. (Arkivfoto) Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Anne Arhnung sagde mandag op som direktør for Landbrug & Fødevarer. Formand er uenig i udlægning.

Anne Arhnung sendte en afskedssalut afsted mandag, da hun trak sig som direktør for Landbrug & Fødevarer.

Ifølge hende havde "toneangivende valgte i formandskabet" ikke lyttet til hende i håndteringen af sagen om sexisme i DanBred.

Erhvervsorganisationens formand, Søren Søndergaard, kan dog ikke genkende, at der skulle have været så stor uenighed.

- Tværtimod. Som jeg ser det, har holdningerne langt hen ad vejen været de rigtige på tværs af ledelsen.

- Udfordringen var, at vi ikke handlede rettidigt. Det er også det, jeg har givet en uforbeholden undskyldning for, siger han.

Han siger, at der har været enighed om, at hændelserne i DanBred har været uacceptable, og at både han og Anne Arhnung har været "forfærdede" over, at direktøren ikke var "røget ud af bestillingen".

I slutningen af september blev den daværende direktør i DanBred, Thomas Muurmann Henriksen, sagt op efter afsløringer af sexchikane.

Bestyrelsen i selskabet konkluderede efter en undersøgelse af en konkret fest, at der skulle sættes en stopper for direktørens "uacceptable adfærd".

Det fik dog umiddelbart ingen betydning for hans job. Det skete først senere.

Ifølge Anne Arhnung har dele af formandskabet i Landbrug & Fødevarer, der ejer majoriteten i DanBred, altså ikke lyttet til hendes rådgivning i sagen.

Ritzau: Søren Søndergaard, er det dig, hun henviser til, der ikke har lyttet?

- Det er ikke min opfattelse. Men det er klart, at man ikke kan kritisere den politiske ledelsen uden også at kritisere mig. Sådan er det jo.

- Men det har været et fælles formandskab og direktion, som løbende er blevet håndteret om sagen i DanBred, siger han.

Han fortæller, at han bliver på formandsposten i erhvervsorganisationen.

- Jeg tror, at der ligger en stor opgave for ledelsen og mig til at få genrejst Landbrug & Fødevarers tillid.

- Det er jeg klar på at stå i spidsen for, siger Søren Søndergaard.

Det skal blandt andet ske ved en ekstern undersøgelse af ledelses- og arbejdskulturen i Landbrug & Fødevarer.

Undersøgelsen er startet. Hvornår den er færdig, kan han ikke svare på.

- Jeg synes, vi har sat mange vigtige initiativer i gang. Det her er nødvendigt supplement til de værktøjer, vores dygtige HR-folk allerede arbejder med, siger Søren Søndergaard.

  • Anne Arhnung siger op som topchef i Landbrug
    Mandag sagde Anne Arhnung (på billedet) op som direktør for Landbrug & Fødevarer. Formand Søren Søndergaard er dog ikke enig i hendes afskedssalut. (Arkivfoto) Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand