Annonce
Erhverv

Landmænd er vant til milliardudsving i indtjening - tørke eller ej

Ifølge landbrugets egne beregninger står landmændene til at tabe 6,4 milliarder kroner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Landbruget vil have hjælpepakke efter milliardtab på tørke. Men landmænds indtjening har ofte store udsving.

Sommerens ekstreme tørke, der har efterladt danske landmænd med afsvedne marker, har fået Landbrugets organisation Landbrug & Fødevarer til at ønske en tørkepakke med hjælp til landmændene.

Ifølge landbrugets egne beregninger står landmændene til at tabe 6,4 milliarder kroner.

Men det beløb er ikke et ekstraordinært udsving, siger Jesper Sølver Schou, lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

- Hvis man ser på, hvor meget landbrugets indtjening har svinget de seneste otte år, så ligger seks milliarder kroner inden for den variation, som landmændene i øvrigt er vant til at blive mødt med år til år, siger han.

En rapport fra Københavns Universitet, som Jesper Sølver Schou blandt andet står bag, har oplistet de danske landmænds samlede indtjening siden 2012.

Posten "indkomst efter finansielle poster" svinger fra 11,4 milliarder kroner i 2012 til omkring 8,5 milliarder i både 2013 og 2014. For så at dykke til mere beskedne 852 millioner kroner i 2015.

I 2016 lød indtjeningen knap 1,8 milliarder, for så at stige til 9,3 milliarder kroner i 2017.

Posten dækker over det beløb, der er tilbage til landmændene, efter udgifter til lån, arbejdskraft, foder og så videre er betalt.

- Det er ikke på grund af tørke, de her udsving sker, men især på grund af ændringer på verdensmarkedspriserne. Men selvfølgelig også udbytteudsving fra år til år, siger lektoren.

Landbrugets talerør ønsker sig først og fremmest at afskaffe jordskat permanent. Derudover indgår otte punkter på ønskelisten, der både indeholder lempelser af afgifter og regler.

Ifølge formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild vil ændrede rammevilkår gøre landmændene mere robuste.

- Det er et meget stort tab, og det bliver større end i det vanskelige år, vi havde efter boykotten fra Rusland. Det kommer oveni, at vi desværre har mange landmænd i Danmark, som har høj gæld, og som derfor er meget følsomme, siger han.

Hos landbrugets eget videnscenter, Seges, medgiver direktør Ejnar Schultz, at indtjeningen har haft store udsving de seneste ti år.

Men han fremhæver, at en række ekstraordinære årsager har spillet ind - finanskrise, Ruslands stop for import af fødevarer fra EU og ophævelse af mælkekvoter, der fik priserne til at falde.

- Nu får vi så en tørke, som man ikke har set mage til i de 150 år, man har målt på klimaet i Danmark, siger han.

Ifølge Landbrug & Fødevarer vil 200-300 landbrug blive "økonomisk uholdbare" på grund af tørken. Andre 200-300 vil blive "økonomisk sårbare".

Jesper Sølver Schou er enig i, at mange landmænd står i en ekstrem situation på grund af tørken.

- Nyetablerede landmænd kan godt blive presset af den ekstreme tørke. Men hvis man har en veldreven virksomhed, så har man også et godt forhold til sine kreditorer, og de vil selvfølgelig ikke være interesseret i at lukke en sund virksomhed ned, siger lektoren.

  • Pressede danske landmænd vil af med jordskat efter tørke
    Ifølge landbrugets egne beregninger står landmændene til at tabe 6,4 milliarder kroner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?