Annonce
Erhverv

Lave renter sender huspriserne op i rekordhøjde

Ifølge tal fra boligsiden.dk var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for huse på 14.513 kroner i oktober. Det er aldrig set højere. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Renterne er rekordlave, og det gør det billigere at finansiere et hus, hvilket skærper appetit på boliger.

Historisk lave renter har gjort det billigere at låne penge til huskøbet, og det har skærpet interessen for at købe bolig, hvilket har sendt priserne op i det højeste niveau nogensinde.

Kvadratmeterprisen på et hus lød i gennemsnit på 14.513 kroner sidste måned. Der var prisstigninger i samtlige landsdele i Danmark. Det viser tal fra boligsiden.dk.

Med stigningen i oktober er priserne gået op otte måneder i træk, og de er 3,7 procent højere end for et år siden.

- Der er godt gang i dansk økonomi med en rekordhøj beskæftigelse, og flere kommer i arbejde. Det giver efterspørgsel på boliger, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonomi Arbejdernes Landsbank.

- Samtidig har vi i 2019 været vidne til et markant rentefald, og det har gjort det billigere at låne penge, og det giver også efterspørgsel på at købe boliger, siger han.

Selv om priserne aldrig har været højere, bruger husejerne i dag færre penge på boligudgifterne end i 00'erne, hvor priserne sidst toppede.

Det hænger sammen med, at renterne er faldet markant, hvilket gør det billigere at låne penge til boligen.

Samtidig er lønningerne steget, hvilket betyder, at der er flere penge til at betale de månedlige udgifter.

Det er ikke kun huse, der er på et rekordhøjt niveau. Markedet for lejligheder har gennem det seneste år været ramt af en opbremsning, men det er vendt på det seneste.

Priserne steg i oktober til 28.463 kroner og er tre procent højere end sidste år. Det er heller ikke set højere før.

- Lejlighedsmarkedet har været ramt af opbremsning, da der er kommet strammere krav til at låne, og der kommer mange nye boliger, men det er begyndt at ebbe ud igen, efter at renterne er faldet markant, siger Jeppe Juul Borre.

Priserne på sommerhuse er steget 4,4 procent det seneste år til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 16.233 kroner, men er fortsat et stykke fra rekorden, der blev sat i de glade dage op til finanskrisen i 2008.

Link til pressemeddelelse på Boligsiden.dk

Her følger en oversigt over, hvordan priserne har udviklet sig på landsplan og regionalt det seneste år. Beløbet i kroner er den gennemsnitlige kvadratmeterpris.

* Hele landet:

- Huse: 3,7 procent. 14.513 kroner.

- Lejligheder: 3,0 procent. 28.643 kroner.

* Region Hovedstaden:

- Huse: 3,3 procent. 26.344 kroner.

- Lejligheder: 2,1 procent. 37.570 kroner.

* Region Midtjylland:

- Huse: 2,8 procent. 12.698 kroner.

- Lejligheder: 2,8 procent. 23.524 kroner.

* Region Nordjylland:

- Huse: 3,4 procent. 9799 kroner.

- Lejligheder: 1,1 procent. 18.170 kroner.

* Region Sjælland: 12.770 kroner.

- Huse: 4,5 procent. 10.682 kroner.

- Lejligheder: 9,1 procent. 16.242 kroner.

* Region Syddanmark:

- Huse: 5,4 procent. 10.682 kroner.

- Lejligheder: 5,5 procent. 17.201 kroner.

Kilde: Tal for salgspriser fra Boligsiden.dk, der er en boligportal, som samler al information om boligannoncer- og salg fra landets ejendomsmæglere.

  • Huse
    Ifølge tal fra boligsiden.dk var den gennemsnitlige kvadratmeterpris for huse på 14.513 kroner i oktober. Det er aldrig set højere. (Arkivfoto) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer