Mange unge tabes efter erhvervsskoler

Ingen uddannelse, intet job, men et liv på kontanthjælp. Sådan er tilværelsen for en del af de unge, der dropper ud af erhvervsuddannelserne, skriver Politiken torsdag.

En analyse, som den uafhængige tænketank Kraka har lavet på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata, viser, at fire af ti af de 15- til 19-årige, der i 2002 startede på en erhvervsuddannelse, var droppet helt ud i 2007. I alt knap 7.300 personer. Halvdelen af dem var hverken i gang med eller havde fuldført en ungdoms- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i 2011 - ni år efter at de startede.

Tallene kommer samtidig med, at regeringen funderer over, hvordan den skal få flere unge til at fuldføre en erhvervsuddannelse.

Tallene bekymrer Torben Pilegaard Jensen, der er ungdomsuddannelsesforsker og forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (Kora).
- At halvdelen stadig ikke har en uddannelse, underbygger det billede, vi ellers kender: At over 10.000 af en ungdomsårgang ender med ikke at få en ungdomsuddannelse. Det er et kæmpe problem, fordi en hel del ender med at være helt uden for arbejdsstyrken, siger han til Politiken.

Analysen viser også, at en tredjedel af dem, der var droppet ud i 2007, enten var helt uden for arbejdsmarkedet i 2011 eller ledig, hvilket svarer til over 2.200 unge. Det er »en meget alvorlig situation«, siger Noemi Katznelson, uddannelsesforsker og leder af Center for Ungdomsforskning på AAU, København, til Politiken.

Hendes bekymring går især på, at det er i en meget ung alder, at personerne bliver tabt. I 2002 var de som nævnt 15 til 19 år, det vil sige, at de var 24 til 28 år i 2011.
- Hvis de ellers er uddannelsesparate, kan man give dem et uddannelsespålæg, som betyder, at de mister deres kontanthjælp, hvis ikke de accepterer at blive sendt tilbage i uddannelse. Det er det helt rigtige at gøre: At tage det unge menneske i hånden og tage det alvorligt, siger Noemi Katznelson til Politiken.

I en mail til Politiken skriver undervisningsminister Christine Antorini (S), at: "Samarbejdet med erhvervsskolerne og folkeskolen skal styrkes. De unge skal hjælpes allerede i 8. klasse, så de, der har brug for det, får en særlig vejledningsindsats. Vi ved, at brobygning og introduktionskurser især hjælper de unge med at vælge uddannelse".

Men der er også en positiv historie i analysen, påpeger Noemi Katznelson. Seks af ti af de unge, der droppede ud i 2007, var nemlig i beskæftigelse i 2011.
- At man ikke klarer sig i uddannelsessystemet, behøver ikke at betyde, at man er helt fortabt. Trods en dårlig konjunkturperiode har de været i stand til at finde den vej, der formentlig er den bedste for dem, siger hun.

Kristian Thor Jakobsen, der er ledende økonom i Kraka, er enig.
- Man skal være varsom med at dømme unge, der ikke har færdiggjort deres ungdomsuddannelse, helt ude. Op mod en tredjedel af dem, der i 2007 var droppet ud, havde i 2011 faktisk fuldført en ungdomsuddannelse, siger han til Politiken.

Ifølge Torben Pilegaard Jensen er der imidlertid ikke grund til at juble over, at 63 procent er i job: - Det giver mulighed for en beskeden løn, men på lang sigt er det ikke en god udgangsposition at stå i på arbejdsmarkedet.