Euroreglerne er gode nok - politikerne skal bare have disciplin til at følge dem. Det mener en af euroens arkitekter, den danske professor Niels Thygesen.
EU-politikerne har ikke haft disciplin nok. Det er årsagen til, at EU's største og mest prestigefyldte projekt om den fælles valuta euroen er i sin værste krise nogensinde.
Det siger en af arkitekterne bag euroen, den danske økonomiprofessor Niels Thygesen.
- Reglerne for eurosamarbejdet er gode nok. De er ikke så dårlige, som de nu har fået ry for. Der skal bare mere politisk disciplin til at følge dem, siger Niels Thygesen, der var medlem af Delors-Komiteen, som konstruerede euroen i 1988 til 89.
Flere af de store eurolande har været fremme med synspunkter om, at der skal strammes op og EU blandt andet skal godkende de enkelte landes finanspolitik, men det er unødvendigt, hvis blot de nuværende regler følges.
- Når det går galt, er der altid en tilbøjelighed til at sige, at der skal nye institutioner og nye regelsæt til. Men møntunionen bygger på en fælles pengepolitik, mens finanspolitikken bestemmes nationalt under et vist regelsæt. Og det er godt nok, når blot der er politisk vilje til at følge det, siger Niels Thygesen.
Ifølge professoren er det en cocktail af flere omstændigheder, der har skabt euro-krisen:
Mangel på græsk politisk vilje til at føre en ansvarlig finanspolitik i pagt med euroreglerne, de andre eurolandes manglende evne eller vilje til at overvåge udviklingen bedre samt det faktum, at Grækenland har fusket med tallene om, hvor slemt det egentlig stod til med statsunderskuddet.
Underskuddet er på knap 13 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Ifølge euroreglerne må det højst være tre procent.
Grækenlands gæld er på 125 procent af BNP - det er mere end dobbelt så meget som de 60 procent af BNP, som euroreglerne foreskriver.
/ritzau/