Nervøsiteten var tirsdag igen i højsædet på de europæiske aktiemarkeder, hvor kurserne tog yoyo-spring i løbet af handelssessionen. Den europæiske gældskrises konsekvenser var igen øverst på markedets dagsorden, og rygterne fortsatte med at svirre blandt de nervøse investorer.
- Først har der været snak om, at Sarkozy og Merkel, skulle komme med en melding om Grækenland. Desuden har der været snak om, at BNP Paribas ikke kunne finansiere sig i dollar, hvilket banken senere har været ude at afvise, konstaterer handler i Jyske Bank Jens Johansen over for Ritzau Finans.
Rygter om, at BNP Paribas ikke kan skaffe dollarlikviditet gjorde hele formiddagen aktiemarkedet særdeles nervøst. Den franske storbank lå en overgang 12 pct. lavere, men rettede sig i løbet af dagen og lå ved dansk børslukketid til et plus på 2,5 pct.
I takt med, at de franske bankaktier faldt til ro, foretog flere af de toneangivende, europæiske aktieindeks en grønlændervending. I Tyskland lå DAX-indekset ved dansk børslukketid 2,2, pct. højere. Det danske marked haltede efter resten af Europa, og C20-indekset steg beskedne 0,2 pct. til 337,48.
- Novo trækker lidt ned i Danmark, efter en historie om potentielt øgede kræftrisici ved GLP-1-produkter, siger Jens Johansen. Han vurderer dog ikke, at der er grund til at tillægge historien vægt i forhold til Novos GLP-1-middel, Victoza.
Også den anden sværvægter A.P. Møller - Mærsk var tirsdag blandt de faldende aktier i C20. Der er frygt for kommende ratepres på containerfragt, efter containerstatistikken fra den store amerikanske havn Long Beach har vist et markant fald i mængderne på 12,3 pct. i forhold til samme periode sidste år.
- Det er en kraftig nedgang, der er set i Long Beach. Er det retningsgivende for de andre havne, skaber det tvivl om, hvorvidt der kan indføres højsæsontilllæg, siger A.P. Møller - Mærsk-analytiker hos Formuepleje Otto Friedrichsen til Ritzau Finans.
Samtidig tvivler Mærsk-analytiker Axel Funhoff fra den hollandske storbank ING på, at Mærsk vil være i stand til at tage en præmie for sin nylancerede rute, Daily Maersk mellem Asien og Europa. Det er ellers udmeldingen fra rederiet.
- Fragtraterne er alt for lave, og de fleste rederier taber penge. Selv Maersk Line tabte penge i andet kvartal. Så jeg tvivler på, at Maersk Line kan tage en præmie på den nye rute, siger Axel Funhoff.
Mærsk-aktien lukkede 1,1 pct. lavere i 32,420 kr. Blandt tirsdagens vindere fandt man D/S Norden og NKT med stigninger på henholdsvis 2,9 pct. og 2,7 pct. til kurserne 148,2 og 170,10. Topdanmark fulgte lige efter med en stigning på 2,5 pct. til kurs 820, og GN Store Nord havde ligeledes en god dag med et plus på 2,4 pct. til kurs 34,93.
Der var ifølge handlere ingen bagvedliggende nyheder bag stigningerne. Aktierne fulgte blot markedet, og de kraftige udsving i løbet af tirsdagen var et spejl på, at nerverne stadig hænger uden på tøjet.
- Lige nu ligger vi fint, og det stiger pænt, men usikkerheden ulmer stadig, og usikkerheden ser vi i markedets store bevægelser i dag, vurderer chefrådgiver i Nordea, Claus Paaske Larsen.
Den europæiske gældskrise rasede igen tirsdag. Flere af de gældsplagede sydeuropæiske lande oplevede rentestigninger, mens de danske renter nede var nede at snuse til nye bundrekorder.
Renten på den toneangivende, tiårige, danske statsobligation, 3-21'eren, sluttede dog 3 basispoint højere i 1,98 pct., efter at have ligget så lavt som 1,88 pct. i løbet af formiddagen. Et comeback på aktiemarkedet dæmpede investorernes appetit på obligationer i løbet af eftermiddagen.
I Italien blev det derimod til rentestigninger af frygt for, at gældskrisen vil sprede sig til støvlelandet.
Imens kan danske boligejere glæde sig over, at de urolige tider på finansmarkedet åbner nye muligheder. De nye 30-årige 4 pct. lån med udløb i 2044 ligger i omegnen af kurs 98, så kurstabet på lånet er begrænset.
- Det er rigtigt attraktivt, hvis man har en lang lånehorisont i tankerne. Det, folk tenderer mod, er dog at tage de korte flexlån, hvor renten bare er ufatteligt lav, konstaterer obligationshandler i Jyske Bank Peter Bune Juhl.
Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans