Forbrugerne er vilde med danske økoprodukter. Men det går langsomt med at få nok landmænd med på økovognen.
Forbrugerne køber masser af økologiske varer i både ind- og udland. Men samtidig skrumper det økologiske landbrugsareal i 2014 for første gang siden 2007.
Tre procent eller næsten 5400 hektar svandt de grønne arealer ind. Det viser tal fra Naturerhvervstyrelsen.
Økosalget i dagligvarehandlen steg i 2014 med seks procent til 6,2 milliarder kroner. Den økologisk eksport voksede hele 31 procent fra 2012 til 2013. Desuden er salget af økologi til offentlige og private storkøkkener fordoblet siden 2010.
Når det alligevel har fået færre landmænd med på økovognen, så tilskriver formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, det blandt andet usikkerhed hos mælkeproducenter omkring afskaffelsen af mælkekvoterne fra januar i år.
Dertil kommer bankers og kreditforeningers manglende lyst til at investere i økologiske bedrifter.
- Trods massiv efterspørgsel, så oplever vi tilbageholdenhed og skepsis hos de finansielle bagmænd overfor økologien, siger han.
- Vi ved fra det stigende antal økologiske omlægningstjek, vi laver hos konventionelle landmænd, at mange gerne vil lægge om. Men der er brug en større villighed hos investorerne.
Han peger på, at økonomien i økologisk landbrug er god med markant stigende priser, der bør gøre traditionelle landmænd misundelige. Pt får økologer 92,30 øre ekstra for en liter mælk, og der er 18,50 kroner ekstra per kilo økologisk svinekød.
Derfor venter Per Kølster også, at omlægningen vil stige igen.
Han bakkes op af nye tal fra årets ansøgningsrunde om omlægningsstøtte til økologisk drift.
Her har landmændene i år søgt om støtte til 14.000 nye hektar.
Det er dobbelt så meget som normalt, og det kan blive endnu højere. Efter et stort pres op til ansøgningsfristen i april har Naturerhverstyrelsen ekstraordinært udvidet tidsfristen for de mange, der ikke nåede det.