Annonce
Erhverv

Massive udgifter og inflation giver Coop historisk underskud

Skyerne trak ind over detailkoncernen Coop sidste år. (Arkivfoto). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Med et underskud på 628 millioner kroner i 2022 har detailkoncernen Coop haft sit dårligste år nogensinde.

Efter et rekordår under coronakrisen står detailkoncernen Coop nu med rekordmodvind under inflationskrisen.

Med et samlet underskud på 628 millioner kroner sidste år har koncernen således haft sit dårligste år nogensinde.

Det fremgår af Coops årsregnskab torsdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er to ting, som har drevet det dårlige resultat, siger Coop-topchef Kræn Østergaard Nielsen.

- Det ene er store investeringer i vores nye butikskæde 365discount.

- Det andet er konsekvenserne af inflationskrisen, som har ramt os og vores kunder, og som har ændret forbrugeradfærden markant over mod discountfødevarer.

Coop har egentlig haft kundefremgang sidste år, men kunderne køber færre varer og foretrækker de billigste udgaver.

Det er en problematisk udvikling for en koncern som Coop, hvis forretning hovedsageligt består af butikker, som ikke tjener penge på discountprodukter, siger han.

- 80 procent af vores forretning er ikke discount, mens vores konkurrenter omvendt hovedsageligt har discountbutikker, forklarer han.

Ifølge Coop er det heller ikke lykkedes at følge med de prisstigninger, som koncernen har mødt hos sine leverandører.

Derfor har man mistet en del af sin fortjeneste på forbrugerne, lyder det.

Årsregnskabet lander på et tidspunkt, hvor Coop i forvejen har mange bolde i luften.

Koncernen er i gang med at gennemgå en betydelig omstrukturering, der skal indskrænke antallet af selvstændige dagligvarekæder.

I begyndelsen af året meldte Coop ud, at man vil samle de største butikker fra kæderne Kvickly, SuperBrugsen og Irma i én kæde, som skal hedde Coop.

Den nye struktur betyder, at Coop går fra at have otte forskellige kæder til blot tre.

Indtil sidste år havde man Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta, 365discount, Irma, Coop.dk Shopping og Coop.dk MAD.

Det bliver reduceret til Coop, 365discount og Brugsen.

- Med denne enklere struktur, hvor vi går fra otte til tre kæder, bliver vi klarere over for kunderne og sikrer lavere omkostninger for os selv, siger topchef i Coop Kræn Østergård Nielsen i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet.

Han forventer, at 2023 ender bedre end det forgangne år, men en lavere forbrugertillid vil formentlig fortsat præge detailmarkedet, lyder det.

De første butikker i den nye Coop-kæde åbner efter sommerferien i år.

/ritzau/

  • SWITZERLAND-RETAIL-COOP
    Skyerne trak ind over detailkoncernen Coop sidste år. (Arkivfoto). Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder