Annonce
Erhverv

Millionopgave til lokal entreprenør på Femern-projekt

Direktør Jan Sørensen, MSE Entreprisen A/S, har siden 2013 løst utallige opgaver relateret til Femern Bælt-projektet. Foto: Jan Knudsen

MSE Entreprise A/S skal løse stor opgave på Femern-projektet. Det kræver, at firmaet ansætter mere end 20 medarbejdere

MSE Entreprise A/S er en af de lokale virksomheder - hvis ikke den lokale virksomhed - der til dato har løst flest opgaver i forbindelse med eller i relation til byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen.

Og for bare en uge siden fik entreprenør-virksomheden, der er hjemmehørende i Nørre Alslev, endnu en stor opgave.

Denne gang fra konsortiet Fehmarn Belt Contractors, FBC, der er i fuld gang med at anlægge arbejdshavnen på den lollandske sydkyst.

- Vi skal fra onsdag eller torsdag i denne uge stille med to maskinførere i døgndrift og ugen efter yderligere to ligeledes i døgndrift, fortæller MSE-direktør Jan Sørensen.

Derfor har entreprenørvirksomheden søgt massivt efter maskinførere i blandt andre Folketidende Gruppens medier og på sociale medier.

- Det betyder, at vi i alt får brug for ansættelse af 20-24 maskinførere. De første samtaler blev afholdt i weekenden, og de fortsætter her først på ugen, fortæller Jan Sørensen, der oplyser, at hovedparten af ansøgningerne, MSE har modtaget, er fra lokalområdet.

MSE Entreprises opgave er nu i døgndrift at tømme de pramme, der bliver sejlet ind til kysten, for havbundsmateriale, der bliver gravet op i forbindelse med etablering af havneindløbet.

- Det drejer sig om mudder og jord, der skal bruges til den kystudvidelse, der skal etableres, fortæller han.

Med dette meget korte varsel skulle der rykkes hurtigt for MSE Entreprise A/S.

- Vi skal kunne rykke rigtigt hurtigt, og det har vi før vist, at vi kan. Derfor er jeg også meget glad for, at opgaven er landet på vores og dermed lokale hænder, siger Jan Sørensen og tilføjer.

- Jeg håber og tror på, at vi har fået opgaven, fordi vi tidligere har løst opgaver tilfredsstillende for FBC, siger han.

Han oplyser, at opgaven kommer til at løbe over de kommende to-tre år alt efter, hvor langt man når, og hvor hurtigt arbejdet forløber.

- Det er derfor heller ikke til præcis til at sige, hvor meget opgaven kommer til at repræsentere. Men det er en opgave, der vil ligge i omegnen af 15-20 millioner kroner, fortæller Jan Sørensen.

Han giver udtryk for håb om, at også denne opgave vil kunne åbne for flere opgaver de kommende år.

MSE Entreprise A/S har siden 2013 løst en lang rækker opgaver i relation til Femern Bælt-projektet.

Senest i oktober, hvor der blev etableret nødvandsforsyning til den kommende tunnelelementfabrik, mens en mindre opgave for virksomheden i september var at byggemodne 2.500 kvadratmeter ved siden af udkigstårnet for Femern Belt Contractors (FBC) til maskinværksted og adgangsvej ud til den anden side af diget.

Læs også artiklen: "Corona åbner nye muligheder for underleverandører" i Folketidende

  • Direktør Jan Sørensen, MSE Entreprisen A/S, har siden 2013 løst utallige opgaver relateret til Femern Bælt-projektet. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze