Annonce
Erhverv

Nationalbanken nedtoner coronaslag mod dansk økonomi

Selvom dele af dansk økonomi stadig har ondt som følge af coronakrisen, er det ikke gået så slemt, som det kunne være gået ifølge Nationalbanken. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Dansk økonomi vil ikke skrumpe så meget som ventet, men flere job kan gå tabt, spår Nationalbanken.

Det ser ikke ud til at være gået så slemt, som det kunne være gået med coronakrisen i Danmark ifølge Nationalbanken. Onsdag har banken fremlagt sin vurdering af, hvordan dansk økonomi ser ud de kommende år.

Dansk økonomi kommer til at skrumpe mindre i år, end det var ventet tidligere på året. Til gengæld kan flere job gå tabt som følge af coronakrisen.

Nationalbanken kom i juni med en udsigt for dansk økonomi som følge af coronakrisen. Her var frygten, at dansk økonomi ville skrumpe med 4,1 procent.

Det estimat er nu justeret, og onsdag lyder vurderingen, at den i 2020 vil skrumpe med 3,6 procent.

Bedringen i prognosen begrundes med, at de danske forbrugere hurtigt efter genåbningen vendte tilbage til at bruge penge som før corona-nedlukningen.

Samtidig er frygten for et fald i huspriserne nu afløst af en forventning om en lille stigning.

Og selv om situationen på arbejdsmarkedet er beskrevet som i bedring, spår Nationalbanken nu, at coronakrisen vil gå hårdere ud over beskæftigelsen end tidligere antaget.

Hvor Nationalbanken i juni ventede et fald i beskæftigelsen på 40.000 fra 2019 til 2020, er forventningen nu et fald på 51.000.

Der forventes dog stadig at blive skabt flere job i 2021, og i 2022 ventes beskæftigelsen at være tilbage på niveau med 2019.

I mellemtiden vil dog blive flere hænder på arbejdsmarkedet sammenlignet med 2019.

Fordi Nationalbanken ikke venter, at jobvæksten bliver så stor, at den både kan indhente det tabte fra coronakrisen og samtidig finde arbejde til alle de nye hænder, ventes ledigheden at forblive på et højere niveau end før coronakrisen.

Selv om der umiddelbart er gode nyheder for genopretningen af dansk økonomi efter nedlukningen i marts, spår Nationalbanken, at det bliver svært og langsommeligt at nå tilbage til niveauet før corona.

- Dansk eksport skønnes først i løbet af 2022 at være på samme niveau som ved indgangen til 2020, skriver Nationalbanken.

- Genopretningen af den sidste del af både den danske og internationale efterspørgsel ventes således at blive langsom.

Ifølge Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, er Nationalbankens nye vurdering en bekræftelse af, at Danmark økonomisk set er kommet godt gennem de første måneder af coronakrisen - omstændighederne taget i betragtning.

- Trods alt er Nationalbankens prognose en kærkommen påmindelse om, at det altså faktisk ikke går så ringe endda, selv om der er så mange farer og problemer rundt omkring i verden, skriver han i en analyse.

- Ny smittespredning, handelskonflikter, konkurser og brexit er bare nogle af de ting, der let kan gå galt i den kommende tid, men der er altså også en hel del, der er gået godt.

Læs Nationalbankens analyse her
  • PLUS Ukendt fremtid frustrerer restauranter
    Selvom dele af dansk økonomi stadig har ondt som følge af coronakrisen, er det ikke gået så slemt, som det kunne være gået ifølge Nationalbanken. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen