Hver fjerde boliglån har ifølge optælling en negativ rente. Det sender årligt en milliard boligejernes vej.
Realkreditlån for op mod 580 milliarder kroner har en negativ rente, viser en opgørelse blandt fire realkreditinstitutter, som erhvervsmediet Finans har lavet.
Den negative rente betyder, at set over et helt år har danske boligejere udsigt til en milliard kroner fra realkreditinstitutterne for at låne penge.
En rente er den pris, en lånetager betaler for at stille penge til rådighed af låneudbyderen. Når renten er negativ, bliver den ikke en udgift, men hjælper derimod med at betale for en del de samlede udgifter for lånet.
Udgifter til renter er ikke den eneste udgift, der er forbundet med at et realkreditlån. Man skal betale afdrag for at betale lånet af. Der er også bidrag til realkreditinstituttet som en betaling for dets service.
De negative renter gør det derfor ikke gratis at låne penge, men det hjælper med at betale nogle af de andre udgifter.
- Hvis man har et F1-, F3- eller F5-lån, så oplever man, at ydelsen falder (når renten bliver negativ, red.), siger Jeppe Borre, der er chefanalytiker hos Totalkredit.
- Det er vigtigt at sige, at ydelsen er fortsat positiv. Fordi der er stadig et afdrag og et bidrag på lånet.
For mange lån vil boligydelsen forblive den samme, selv om man har fået negative renter. Men bagved den konstante ydelse, sker der noget.
- På et F-kort-lån, der er blevet det primære variabelt forrentede lån, oplever man ikke en lavere ydelse. Her oplever man det i form af, at afdraget stiger, siger Jeppe Borre.
Den negative rente bliver brugt til at betale af på lånet - selv om lånet måske er afdragsfrit. Dermed nedbringes gælden til lånet, selv om aftalen måske var, at der ikke skulle betales af på det.
Ifølge de boligøkonomer, som Finans har talt med, kan mængden af realkreditlån med negativ rente vokse i løbet af året.
Det skyldes, at der er såkaldte flekslån for over 100 milliarder kroner, der skal have justeret renten.
Ifølge Totalkredit er den gennemsnitlige rente på flekslån nu -0,20 procent.
I Nordea Kredit advarer boligøkonom Lise Nytoft Bergmann om, at det hurtigt kan gå den anden vej.
- Mange betaler mere i varme end i boligydelse. Det stiller krav til boligejernes disciplin, for der skal ikke en ret stor rentestigning til, før det for alvor kan mærkes i den månedlige ydelse, siger hun til Finans.
-
Det lave renteniveau forgylder - for nu - de danske boligejere med negative renter på deres realkreditlån. (arkivfoto) Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
