Annonce
Erhverv

NemID-brugere risikerer at betale for misbrug af oplysninger

Hvis andre får adgang til ens NemID-oplysninger, er man forpligtet til at få spærret sit kort og anmelde det til politiet. Ellers kan man hænge på regningen for eventuelle køb foretaget med oplysningerne. (arkivfoto) Foto: Jonas Vandall ørtvig/Ritzau Scanpix

Får andre fat i ens NemID-oplysninger, skal man anmelde det. Ellers kan man hænge på regningen ved misbrug.

Hvis ikke man gør myndigheder og Nets opmærksom på, at andre har mulighed for at bruge ens NemID-oplysninger, kan man ende med at hænge på regningen, hvis oplysningerne misbruges til eksempelvis at optage banklån.

Det viser en række afgørelser fra Højesteret og Teleankenævnet.

Tæt på alle personer i Danmark over 18 år benytter NemID ifølge Nets. Afgørelserne viser, hvad man som bruger af NemID er forpligtet til at gøre, hvis man vil undgå at betale for andres gerninger med ens oplysninger.

En af sagerne fra Teleankenævnet handler om, at en person blev truet til at afgive sine NemID-oplysninger.

Da han valgte ikke at informere politiet eller få spærret sit NemID, mener Teleankenævnet, at han hæfter for de mobiltelefoner med abonnement, der blev købt for oplysningerne hos Telia.

Samme resultat kom nævnet frem til i en sag, hvor en person villigt havde lånt sine oplysninger ud til en anden person, men ikke ønskede at hæfte for de mobilkøb, der var foretaget med dem.

To andre sager omhandlende Basisbank endte i Højesteret.

I den ene ville en person få eftergivet sin narkogæld på 15.000 kroner, hvis han udleverede en kopi af sit pas, sit mastercard, en kopi af sit nøglekort til NemID samt koden.

Personen har forklaret, at han "ikke tænkte nærmere over, hvad der ville ske. Han var bare glad for, at gælden på den måde kunne komme ud af verden."

Oplysningerne blev brugt til at oprette et lån i Basisbank. Da banken krævede de lånte penge tilbage, afviste personen, da han ikke havde optaget lånet eller givet samtykke.

Modsat fogedretten mente både Vestre Landsret og Højesteret, at personen "har udvist en sådan grad af uagtsomhed, at han i forhold til Basisbank A/S hæfter for låneoptagelsen."

Ifølge forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Susanne Aamann er lektien fra afgørelserne klar:

- Hvis man har kendskab til, at ens NemID og tilhørende kode er stjålet, skal man hurtigst muligt få det anmeldt til politiet og på NemID's hjemmeside, hvor man kan spærre sit kort.

- Hvis man forholder sig passivt, risikerer man selv at hæfte for det, der bliver købt for, siger hun.

  • NemID
    Hvis andre får adgang til ens NemID-oplysninger, er man forpligtet til at få spærret sit kort og anmelde det til politiet. Ellers kan man hænge på regningen for eventuelle køb foretaget med oplysningerne. (arkivfoto) Foto: Jonas Vandall ørtvig/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt