Nordeas landechef i Danmark, Peter Schütze, stopper. Michael Rasmussen bliver bankens nye chef herhjemme.
Chefen for Nordeas danske forretning, Peter Schütze, stopper for at gå på pension. Michael Rasmussen overtager ansvaret for bankens aktiviteter herhjemme.
Det oplyser Nordea i forbindelse med bankens regnskab for første kvartal.
Peter Schütze har haft sin daglige gang i Nordea i 40 år og fylder 63 år, hvilket han har valgt at benytte til at lade sig pensionere.
- Peter har været en vigtig drivkraft i at opbygge og udvikle Nordea til den førende nordiske bank, siger koncernchef Christian Clausen..
/ritzau/