Nordea skal undersøge i alt 163.000 sager om gældsinddrivelse tilbage til 2010.
Det oplyser banken ifølge Børsen.
Tallet er en stigning fra de 154.000 sager, der var fremme i marts.
Nordea fik i slutningen af september kritik fra Finanstilsynet og otte påbud, da banken ikke i tilstrækkelig grad havde fået styr på problemerne med gældsinddrivelse.
Det er ikke nyt, at der har været rod i bankens systemer.
I maj oplyste banken, at den foreløbigt ville sætte gældsinddrivelsen i bero for størstedelen af de aktive sager, der har været igennem bankens system fra 2010 til 2023.
Nordeas kvartalsregnskab blev præsenteret torsdag, og i den forbindelse har bankens topchef, Frank Vang-Jensen, ifølge Børsen undskyldt for håndteringen af sagen.
- Jeg vil gerne være helt tydelig med, at vi ikke har håndteret denne sag godt nok, og jeg vil gerne undskylde over for vores kunder. Vi har ikke forstået omfanget af de problemer, som vi nu har opdaget. Det er meget beklageligt, sagde Vang-Jensen ifølge erhvervsmediet.
Nordeas privatkunde- og landechef i Danmark, Mads Skovlund, siger til avisen, at det i sager før 2010 afhænger af, om der kan findes brugbare data af tilstrækkelig kvalitet. Kan der det, vil banken kompensere ramte kunder.
Nordea Danmark igangsatte i efteråret 2020 en gennemgang af sit gældsinddrivelsessystem, der håndterer kundesager, hvor gælden er blevet misligholdt.
Det skete blandt andet på baggrund af en forespørgsel til en række banker igangsat af netop Finanstilsynet.
Da Finanstilsynet i september kom med sin kritik, skrev tilsynet:
- Finanstilsynet anser det for særdeles kritisabelt, at Nordea efter flere års oprydningsarbejde fortsat ikke har overblik over problemerne i bankens gældsinddrivelsessystem og fortsat finder nye fejl, uden at dette har været meldt klart ud til bankens kunder.
Nordea erkender også ifølge Børsen, at kunder fejlagtigt er blevet indberettet til RKI-registret over dårlige betalere.
/ritzau/