Annonce
Erhverv

Novo Nordisks store væksthåb kan møde hårdt pres fra rival

Novo Nordisk er ikke så bekymret for, at den amerikanske rival Eli Lilly muligvis er på trapperne med et bedre produkt end selskabets eget store fremtidshåb. Det siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er direktør for forskning og udvikling. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Diabetesmidlet Ozempic er udråbt som Novos vigtigste kort i fremtiden. Rival har måske bedre produkt på vej.

Medicinalkæmpen Novo Nordisk risikerer at løbe ind i massiv konkurrence på diabetesmidlet Ozempic, der er udpeget til at skulle sikre væksten de næste mange år frem.

Den amerikanske rival Eli Lilly mener at have overgået Ozempic med et andet middel. Det skriver Børsen.

Eli Lilly har i et forsøgsstudie påvist, at midlet - der har fået det mundrette navn LY329817 - kan sænke blodsukkeret bedre end Ozempic. Samtidig får diabetespatienterne et drastisk vægttab.

På aktiemarkedet giver nyheden om rivalens resultater usikkerhed. Novo Nordisk, der er det mest værdifulde selskab i Danmark, falder over syv procent til 280,60 kroner.

- Det er stærkt både i forhold til blodsukker og vægttab. Så Lilly står med et middel, der kan blive en alvorlig konkurrent til Ozempic, siger aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank til Ritzau Finans.

Eli Lillys produkt er endnu ikke på apotekernes hylder og vil først kunne komme på markedet om tre til fire år.

Hos Novo Nordisk anerkender forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen, at rivalens produkt ser lovende ud.

- Hvis Eli Lilly har noget, der kan lanceres om tre-fire år, som matcher Ozempic, så skal vi jo bare sørge for at være bedre til den tid, siger han til Børsen.

Ozempic er i en lægemiddelklasse inden for diabetesbehandling kaldet GLP-1.

Det skal kun tages en gang ugentligt modsat Victoza, der er til dagligt brug og i øjeblikket er Novo Nordisks bedst sælgende middel med et årligt salg på omkring 20 milliarder kroner.

Ozempic stimulerer bugspytkirtlen til at producere mere insulin og gives tidligere i behandlingen end insulin.

Novo Nordisk sendte midlet på markedet i starten af 2018 i en version, hvor det skal injiceres under huden. Det forventes at passere et salg på en milliard kroner i år.

Desuden er medicinalselskabet på vej med en anden udgave af Ozempic i pilleform. Det kan komme på markedet i 2020.

  • Europa-Kommissionen godkender Novos nye diabetesmiddel
    Novo Nordisk er ikke så bekymret for, at den amerikanske rival Eli Lilly muligvis er på trapperne med et bedre produkt end selskabets eget store fremtidshåb. Det siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er direktør for forskning og udvikling. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem