Ny bonus åbner for spekulation i syge ansatte

En bonusordning, som regeringen har indført for at sikre, at også de svageste mennesker på arbejdsmarkedet kan få job, giver anledning til spekulation og fusk.

Sådan lyder kritikken fra Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere af den såkaldte fleksjobbonus på 25.000 kroner, som gives til virksomheder, der ansætter en person i fleksjob på under ti timer om ugen i minimum et halvt år.

- Der er ingen tvivl om, at ordningen bliver misbrugt, siger formand Hans Dankert til Avisen.dk.

Bonusordningen indgår i fleksjobreformen fra sidste år, og er skabt for at fremme de såkaldte ”minifleksjob”, der skal udgøre et alternativ til førtidspension for personer med stærkt nedsat arbejdsevne.

Der stilles dog ikke krav om fastansættelse, for at en virksomhed kan få bonus, lige som det er tilladt at ansætte personer helt ned til to timer om ugen, selv om deres arbejdsevne er væsentligt højere.

Det betyder, at virksomheder kan få gratis arbejdskraft, og oven i købet overskud, hvis de ansætter en fleksjobber i så få timer om ugen, at lønudgiften i det første halve år ligger under bonusbeløbet på 25.000 kroner.

- På den måde bliver ordningen brugt som en pengemaskine, siger Hans Dankert til Avisen.dk.

 For eksempel kan en virksomhed, som ansætter en fleksjobber til kontorarbejde i to timer om ugen, tjene 15.000 kroner.

Over en tredjedel af de virksomheder, der indtil videre har gjort krav på fleksjob-bonus, har kun ansat personen i en tidsbegrænset stilling.Det viser en aktindsigt, som Avisen.dk har fået.
Heraf fremgår også, at over halvdelen af bonus-kronerne er givet til mindre virksomheder med én til ni ansatte.

En af dem er bikethecity.dk, hvor den nystartede iværksætter Anton Rysling har ansat to personer i fleksjob på henholdsvis fire og seks timer, selv om de begge er visiteret til at kunne arbejde 15 timer om ugen.

Det hele er planlagt efter, at firmaet ikke skal have udgifter til de to ansatte, og foregår med kommunens samtykke.

- Man kan diskutere, om det er etisk, at jeg som arbejdsgiver skal kunne få den bonus. Men dem, der har fundet på den ordning, må jo mene, at det giver mening, siger Anton Rysling til Avisen.dk.

Der er kun afsat penge til 1.320 fleksjob-bonusser per år. Derfor frygter Jette Andersen, der er fleksjobber og politisk aktiv omkring fleksjobbernes vilkår, at bonus-fidusen rammer de svageste fleksjobbere, som faktisk kun kan arbejde i få timer.

For eksempel har en virksomhed i Kolding søgt en dygtig ingeniør til at udvikle software i 8-10 timer om ugen. Men i jobopslaget specificerer virksomheden, at kandidaten gerne på sigt skal kunne arbejde 15 timer om ugen.

- Man skal ikke være idiot for at regne ud, hvad det handler om, siger Jette Andersen til Avisen.dk.

Kolding Kommune afviser dog at være bekendt med arbejdsgivere, som har ønsket at udnytte bonus-ordningen.

- Men jeg skal ikke kunne sige, at vi ikke møder det. Ligesom med løntilskud og virksomhedspraktik, så er der nogle arbejdsgivere, vi er nødt til at blackliste, fordi de kun er ude efter billig arbejdskraft, siger afdelingschef Anette Fløjborg til Avisen.dk.